ANALYSE
Det digitale sammenhold i Grønland viste sig stærkt under pres udefra
På trods af et massivt eksternt pres og politiske uenigheder er det værd at hæfte sig
ved, at det digitale sammenhold i Grønland er stort, konkluderer analyse.
Til trods for stort pres fra eksterne aktører viste Grønland stærk modstandskraft, konkluderer analysen fra Nordic Safe Cities, som dækker perioden fra 1. august 2024 og et år frem. Det var 7. januar 2025, at Donald Trump Jr. landede i Nuuk med det markante Trump-fly og verdens øjne var vendt mod Grønland.
Foto: Emil Stach/Arctic Creative/Ritzau Scanpix
- Gennem 2025 har sammenholdet i Grønland vist sig som en
stærk modstandskraft mod de eksterne aktører, der har forsøgt at påvirke den
digitale samtale.
Sådan konkluderer nonprofit organisationen Nordic Safe Cities i en analyse, der blandt andet bygger på 37.462 opslag og 367.539 kommentarer på Facebook i perioden 1. august 2024 og et år frem.
Overordnet set konkluderer analysen, at USA's interesse i Grønland i høj grad prægede den digitale samtale i Grønland i perioden op til Inatsisartut-valget i 2025, men i konklusionen understreges også et betydeligt digitalt sammenhold i Grønland.
Opslag fra IA-formand for mere end 20.000 reaktioner
Nordic Safe Cities fremhæver, at nogle af de
opslag, der har klaret sig bedst, stammer fra
demonstrationer i Grønland den 15. marts 2025, hvor budskabet netop var sammenhold.
I analysen nævnes et opslag fra IA-formand Múte B. Egede med teksten ”Vi står sammen –
Kalaallit Nunaat er vores”. Det fik mere end 20.000 reaktioner og blot 5 vredes-reaktion.
Derudover fik dette og lignende opslag en del
internationale hilsner i kommentarerne, hvor canadiere, amerikanere og
danskere skrev meget positive hilsner og bakkede op om budskabet.
- Fungerede som modvægt til ydre forsøg på påvirkning
En anden episode som fremhæves, er da Múte B. Egede som daværende Naalakkersuisut-formand i januar 2025 opfordrede til at hejse Erfalasorput for at vise
sammenhold i landet.
NORDIC SAFE CITIES ANALYSE
Analysen bygger på 37.462 opslag og 367.539 kommentarer fra 127 sider og 36 åbne grupper i Grønland samt 1.950 sider fra politikere og medier i USA, hvor Grønland nævnes i 1407 opslag i perioden.
Analysen undersøger tre centrale forhold:
- Sårbarheder i Grønlands digitale demokrati.
- Risikoen for påvirkningsoperationer og misinformation.
- Tegn på demokratisk robusthed og handlekraft.
Hele analysen kan læses her.
Analysen er udarbejdet af Common Consultancy for Nordic Safe
Cities og finansieret med bidrag fra Grønlandsbankens
Erhvervsfond.
I analysen konkluderes det, at selvom opfordringen affødte
modstand fra nogle sider, gav det mange almindelige borgere
mulighed for at gøre noget aktivt for at vise sammenhold:
- Handlingen kombinerede den fysiske handling – at hejse
Erfalasorput – med den mulige digitale handling – at folk online
kunne dele flaget. Det gjorde mange, både som kommentar til
opslag eller i forskellige grupper.
- Som demonstrationerne i marts
fungerede dette som modvægt til ydre forsøg på påvirkning og
polarisering af den digitale samtale, konkluderer Nordic Safe Cities.