Handicapformand: One Door var No Door

Forvaltningen i hovedstadskommunen har erkendt, at den såkaldte One Door-model har spillet fallit.

Kommunen er nu i gang med at finde en ny organisering, der kan sikre personer med handicap og særligt udfordrede borgere en sagsbehandling og hjælp, der lever op til lovens krav.

Det kunne Sermitsiaq i sidste uge afsløre med afsæt i et notat, som forvaltningen for Børn og Familie har lavet. Det har fået handicaporganisationen NIIK til tasterne, og den lægger ikke fingre imellem med kritik over den fejlslagne handicap-indsats i landets største kommune.

NIIK, Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat, betegner One Door-modellen for No Door (ingen dør, red.).

Der blev ikke lyttet

Organisationen forstår således ikke, hvorfor der ikke blev lyttet og ikke mindst reageret langt tidligere i det kritisable forløb, hvor sager i strid med lovgivningen er blevet afvist.

LÆS OGSÅ

Sermersooq: Alvorlige svigt i ny handicap-indsats

- Det er af afgørende betydning for mennesker, der i forvejen er i knæ i forhold til livssituation, at kommunalbestyrelsen påtager sig sit ansvar, finder ud af – og kommunikerer til offentligheden – hvorfor det tog så lang tid at rette op på åbenlyst mangelfuld sagsbehandling, skriver NIIK-formanden Viggo Johansen. Han tilføjer, at kommunaldirektøren løber fra sit ansvar i den seneste udtalelse omkring fadæsen.

NIIK mener, at kommunalbestyrelsen og fagdirektørerne må have en udpræget mangel på forståelse for, hvilken virkelighed mennesker med handicap og funktionsnedsættelser og deres pårørende lever i.

- Det er ikke bare, at kommunens one-door princip ikke fungerer. Det er, at hele området er et no-door princip. Langt de fleste sager, NIIK tager op, drukner i handlingslammelse, tavshed og mangel på forsøg på reelt at ændre på status quo. Årti efter årti forværres situationen for rigtigt mange af vores mest udsatte og sårbare borgere i et system, der øjensynligt er kviksand for løsninger. Der er mangel på reelt samarbejde mellem Selvstyre og kommuner, forvaltninger og sektorer, viden og handling, fastslår NIIK.

Mangel på kommunikation

Organisationen står uforstående overfor, hvorfor man i en kommune med ”kun” 23.000 mennesker ikke kan finde en model, der fungerer, ”eller alternativt kommunikerer ud til os i offentligheden om, hvilke bremseklodser de støder på i deres forsøg på at ændre status quo”.

Listen af kritisable mangler er lang ifølge NIIK:

• Mangel på henvisningstilbud
• Mangel på botilbud med specialiseret personale
• Ingen seriøse indsatser for at sikre fagligt funderet personale
• Ingen seriøse bud på at inkludere mennesker med funktionsnedsættelser og handicap ordentligt i skoler, på arbejdsmarked og fritidssektoren samt det offentlige rum

NIIK understreger, at det ikke er systemer, der fejler, men derimod mennesker og fastslår, at ansvaret ligger hos kommunaldirektøren og kommunalbestyrelsen.

Mennesket først

- Det må og skal fremadrettet indrettes sådan, at medarbejdere og sagsbehandlere i kommunerne tager hånd om mennesker først, og dårlige systemer næst, uanset hvad prioriteringen ellers måtte være. Og at dette støttes af ledelsen. Især ved overgange til nye systemer, lyder den kradse kritik fra formanden for NIIK Viggo Johansen.