Sag mod tidligere kommunale topfolk: Dansk politi overvejer tiltale mod Lars Møller-Sørensen

To fyrede direktører fra Kommuneqarfik Sermersooq og en leverandør må vente på afklaring på deres sag. Anklagemyndigheden har endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen.

Lars Møller-Sørensen: Han ved ikke, om der bliver rejst tiltale mod ham for økonomisk kriminalitet.
Offentliggjort

Bliver den tidligere øverste embedsmand og den tidligere anlægschef i Kommuneqarfik Sermersooq sammen med en tidligere leverandør tiltalt af anklagemyndigheden i Københavns Politi for økonomisk kriminalitet?

Sagen er netop sendt til juridisk vurdering hos advokaturen for økonomisk kriminalitet. Så om det ender med, at anklagemyndigheden rejser tiltale mod de tre mistænkte er uvist.

Kommunen meldte for et år siden Lars Møller-Sørensen, forhenværende kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq, Hans Henrik Winther Johannsen, kommunens forhenværende direktør for anlæg og miljø, samt en leverandør til Grønlands Politi for mistanke om økonomisk kriminalitet.

Politianmeldelsen kom i kølvandet på, at direktørerne nogle måneder inden var blevet afskediget. Københavns Politi fik kort efter politianmeldelsen overdraget sagen fra Grønlands Politi.

Men Københavns Politi har endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af Sermitsiaq, som du får adgang til her.

Powered by Labrador CMS