Sådan husker du pensum til eksamen

Du har givet prøvet det år efter år i gymnasiet eller på erhvervsskolen – og semester efter semester på universitetet: Terpet bøger eller dine noter igennem for at huske så meget som muligt, især op til eksamen.

Men det er faktisk hul i hovedet, næsten helt bogstaveligt, for viden løber hurtigere ud af hjernen, når du bare læser og læser. I stedet skal du læse og tvinge dig selv til at huske stoffet ved at teste dig selv, gerne flere gange. Det skriver Videnskab.dk.

Sådan husker man tekster
Det fortæller en højt anset amerikansk professor i psykologi, Henry L. Roediger III.

- Den mest populære og udbredte strategi til at forsøge at huske godt er at genlæse teksten. Men vores grundige og årelange forskning viser tydeligt, at test betyder langt mere end flere gange læsning for, hvor godt man husker. Man kan godt klare sig gennem en prøve, dagen efter man kun har læst, men man kan ikke huske særlig meget en uge senere, og det er jo ikke så smart, sagde Henry L. Roediger III, da han tidligere i 2017 holdt oplæg om sin forskning på en konference i Boston i USA.

I Danmark har brugen af test i skoleklasser været heftigt diskuteret, og landets kloge hoveder er nærmest delt i to lejre for og imod.

Det er dog vigtigt at understrege, at Roediger ikke argumenterer for at bruge test til at måle, hvor godt man klarer sig eller til at rangere eleverne i forhold til hinanden. Professoren taler om test som middel til at træne hjernen og gøre den bedre til at huske.

Aktiv repetition
Tanken er langt fra ny. Roediger gør selv opmærksom på, at filosof og psykolog William James allerede i 1890 bemærkede, at vores hukommelse virker bedre 'ved aktiv repetition end passiv'. Vi husker indholdet af en bog bedre, hvis vi anstrenger os for at huske, hvad vi har læst, end hvis vi bare hiver den frem og kigger i den igen, skrev han i bogen ’Principles of Psychology’.

Henry L. Roediger III blev ekstra interesseret i tanken, da han i 1990erne kom frem til et pudsigt resultat i et forsøg:

En række studerende skulle huske, hvilke billeder de var blevet vist, mens de lyttede til en historie. Stort set alle kunne huske 32 ud af 60 billeder, da de blev målt lige bagefter. En uge senere var resultaterne til gengæld langt mere interessante:

• Studerende, som ikke var blevet testet yderligere, kunne i gennemsnit kun huske 18 billeder.
• Studerende, der var blevet testet en ekstra gang på dagen, kunne en uge senere huske 24 af de 32 billeder.
• Den sidste gruppe af studerende var blevet testet tre gange på selve dagen og kunne en uge senere huske samtlige 32 billeder.