Minik Dahl Høegh, den grønlandske stjernespiller, har besluttet at trække sig tilbage
fra professionel håndbold efter mange år på højeste niveau i Skandinavien. Det
er en beslutning, der kommer efter lang tids overvejelse, og Minik Dahl Høegh fortæller
til Sermitsiaq, at han føler sig klar til næste kapitel i livet.
- Jeg
har det egentlig meget godt med beslutningen. Min krop begynder at sige fra, og det er tid til at drosle ned, siger
han og understreger, at det ikke har været en let beslutning, men nødvendig for
at kunne prioritere fremtidige projekter og bevare sin fysiske sundhed.

Karrieren
har budt på mange mindeværdige øjeblikke, og Minik Dahl Høegh ser tilbage på
dem med stolthed.
-
Sejren over Argentina, min første medalje med GOG, oprykningen med AMO, min
første Champions League-kamp og mål – samt at spille mod nogle af verdens
bedste håndboldspillere. Men det at repræsentere Grønland på brystet vil for
mig altid være det største, udtaler han stolt.
Fremtiden
byder på nye udfordringer uden for håndboldbanen. Minik Dahl Høegh er med i tre
virksomheder i Qaqortoq og ser frem til at bruge mere tid på dem, samtidig med
at han holder døren åben for nye sportslige muligheder.
- Jeg
kan ikke sidde stille, så der er rigeligt at tage fat på. På den sportslige
front må vi se, hvad der kommer, men jeg er sikker på, der nok skal være noget
spændende, siger han.
Med
sin håndboldkarriere bag sig efterlader Minik Dahl Høegh et markant aftryk på både
klub- og landsholdsniveau. Han har inspireret mange unge grønlandske
håndboldspillere til at drømme stort og viser, at det er muligt at nå langt –
både nationalt og internationalt.