Rolig weekend i Nuuk

Nuuk Politi har haft en forholdsvis rolig weekend, men har haft mange henvendelser fra borgerne.

Politiet i Nuuk har haft en rolig weekende, men med mange henvendelser. Foto: . Leiff Josefsen
Offentliggjort

Wekendens døgnrapporter fra politiet i Nuuk viser, at der i alt har været 7 husspektakler som har givet anledning til indblanding fra politiet til at dæmpe gemytterne. 2 personer har i den forbindelse måttet overnatte i detentionen på grund af beruselse og urolig adfærd.

Der har været 6 tilfælde af anmeldelse om vold, men ingen med større skader til følge.

2 af sagerne som er anmeldt, har efter urolighederne/skænderierne udviklet sig til slagsmål i private hjem.

I 2 tilfælde er de forurettede unge piger kommet i slagsmål i anledning af stridigheder. Og i de sidste 2 tilfælde er det dørmænd, som har taget for hårdt fat i gæsterne under bortvisning / udsmidning på byens værtshuse.

Alle sager undersøges nærmere.

Der er blevet anmeldt 5 tilfælde af butikstyverier i løbet af weekenden.

Fredag blev en 25 årig mand fremstillet i kredsretten med krav om tilbageholdelse. Han havde begået 4 butikstyverier alene i februar måned, og da han har en række tidligere sigtelser på i alt 19 butikstyverier gennem de sidste par år, blev han tilbageholdt i 14 dage med henblik på at afslutte sagerne med en samlet dom.

Lørdag eftermiddag blev en bil standset i Nuussuaq efter en borger havde ringet med mistanke om at den pågældende fører var beruset.

Bilen blev standset og en 47 årig mand blev alkoholtestet, som viste at promillen sandsynligt var over 1.20. Der blev taget en blodprøve for nærmere undersøgelse.

Powered by Labrador CMS