Rettigheder i forbindelse med kunstig befrugtning

Den ikke gravide partners ret til barnet, der er blevet til ved kunstig befrugtning

Justus Hansen fra Demokraterne vil nu have klarlagt rettighederne til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Det er medlem af Inatsisartut for Demokraterne Justus Hansen, der nu vil vide, hvilke rettigheder den ikke gravide partner har i forhold til det barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning.

Derfor stiller Justus Hansen nu en række spørgsmål til naalakkersuisut om, hvilke rettigheder den ikke gravide partner har i forhold til barnet, der er blevet til ved kunstig befrugtning, uanset om der er tale om ægteskab eller registreret partnerskab.

Baggrunden for Justus Hansens spørgsmål er, at par, som af forskellige årsager ikke kan blive forældre ad naturens vej, får problemer i forbindelse med den ikke gravides adoption af deres fælles barn, hvis dette er blevet til igennem kunstig befrugtning.

Som eksempel nævner Justus Hansen, at en mand, hvis kone bliver gravid efter kunstig befrugtning, først kan blive registreret som fader til barnet efter fødselen. En kvinde, hvis partner er blevet gravide efter kunstig befrugtning, kan også først adoptere partnerens barn, efter barnets fødsel.

Demokraterne mener, at det er bekymrende, at en kommende forælder ikke kan få forældrerettigheden, førend et barn er blevet født, hvis det er blevet til via kunstig befrugtning.

- Tænk hvis det utænkelige skulle ske, at den gravide skulle gå bort ved fødslen, hvem har så forældremyndigheden over barnet, påpeger Justus Hansen.

Derfor spørger han:

1. Hvilke rettigheder har den ikke gravide partner i et ægteskab mht. adoption af deres fælles barn, hvis barnet er blevet til via kunstig befrugtning?

2. Hvilke rettigheder har den ikke gravide partner i et registreret partnerskab mht. adop-tion af deres fælles barn, hvis barnet er blevet til via kunstig befrugtning?

3. Har Naalakkersuisut planer om, at forbedre retsstillingen for medforældrene, som sammen med deres partner eller ægtefælle får barn vha. kunstig befrugtning?

Powered by Labrador CMS