Reparation af vejene i Nuuk skrider langsomt frem

Kommuneqarfik Sermersooq knokler for at få vejene repareret, inden sneen falder igen. Der kan forventes asfaltering de kommende måneder, og kommunen beder befolkningen om at have tålmodighed med arbejdet.

Offentliggjort

Alle fræsninger af offentlige veje i Nuuk er nu overstået, og asfalteringen af de klargjorte veje vil foregå sporadisk, sådan lyder beskeden fra kommunen. Det betyder, at der de kommende måneder vil pågå arbejde med at få lagt den nye asfalt på vejene.

Før en vej kan asfalteres, skal den først fræses. Det vil sige, at det øverste lag af den eksisterende asfalt skal fjernes.

Kort varsel, men ingen afspæringer

Asfalteringsarbejdet er planlagt til at finde sted i resten af 2022.

- Borgere bedes være opmærksomme på områderne, og køre forsigtigt på disse strækninger.

Kommunen oplyser at arbejdet oftest vil blive varslet med et par timer, og at den korte varslingsperiode bunder i, at asfaltsjakket først kan begynde deres arbejde, når en lang række betingelser skal være opfyldt. Her spiller det omskiftelige vejr en stor rolle, lyder det.

- Trafikken vil blive omdirigeret, når arbejdet går i gang på en strækning, og det forventes ikke at strækninger bliver decideret spærret. Bilister opfordres dog til at undgå kørsel på de veje, hvor arbejdet pågår, og opfordres ligeledes til at have tålmodighed med trafikken i disse perioder.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS