Red Barnet til børn og unge: Drop nøgenbilleder

Børn og unge har et stort behov for at være online og på sociale medier. Men de skal have hjælp til at forstå konsekvenserne af deres færden på steder som Snapchat og Instagram. Ikke mindst hvis de deler nøgenbilleder, siger formand for Red Barnet i Grønland

Offentliggjort

- Forældre aner ofte ikke, hvilke apps de unge bruger. Så vi anbefaler, at de voksne holder sig opdateret, siger formand for Red Barnet Grønland, psykolog Jonna Ketwa, til avisen AG.

Foreningen lancerede i efteråret sammen med PiSiu (Det kriminalpræventive Råd) onlinetjenesten 'Chat Paralugu', til børn, unge, forældre og fagpersoner, som en del af Red Barnet Grønlands kampagne mod mobning.

Sæt grænser

I undervisningsmaterialet indgår øvelser som skaber noget debat, oplyser hun. Dog har hun samtidig registreret, at mens børn og unge har styr på teknikken, når det gælder apps og sociale medier, kan de ikke forstå eller overskue konsekvenserne af at (mis)bruge dem.

- Vores unge har behov for at forstå, at der er konsekvenser, hvis man sender et billede uden accept eller deler information om andre uden deres vidende. Det skal vi gøre bedre som samfund, siger Jonna Ketwa, der mener, at det også handler om at sætte grænser for sit barn.

Læs hele artiklen i avisen AG. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS