Rapport: Svært overvægtige fordoblet

Det sidste 26 år er antallet af svært overvægtige mere end fordoblet. Det viser en folkesundhedsundersøgelse, der er offentliggjort i dag.

Offentliggjort

Vi bliver federe og federe. En undersøgelse af folkesundheden i Grønland viser, at de svært overvægtige mænd er næsten fordoblet siden 1993. For kvinderne står det værre til, for svært overvægtige kvinder i samme periode er næsten tredoblet.

32 procent af kvinderne og 24 procent af mændene har i dag for meget på sidebenene. Tallene var henholdsvis 12 procent og 13 procent i 1993.

- Det er chokerende at se det tal. Vi er blevet federe, bevæger os mindre, drikker mere sodavand, sidder mere stille og spiser mindre fisk. Jeg blev virkelig ked af at nærlæse det tal, som Statens Institut for Folkesundhed er kommet frem til, siger Martha Abelsen (S) til Sermitsiaq.AG.

Gode vaner skal indarbejdes

Det er Statens Institut for Folkesundhed som stod for undersøgelsen, som Departementet for Sundhed har bestilt. Det tal, som er offentliggjort i dag skal bruges i det videre arbejde i departementet.

Ifølge rapporten er det kvinder mellem 45-74-årige, der følgere mere end fire af de ti sunde kostråd. Det er ikke godt nok, mener Martha Abelsen. Hun vil tilskynde befolkningen til at indarbejde de gode kostvaner allerede ved barnsben, så man undgår fedme.

- Det skal starte hos de helt små børn, der skal tage de gode vaner med sig i livet, siger hun.

Fokuseret forebyggelse

For at befolkningen skal bevæge sig mere og kiloerne kan rasle af kroppen, så skal der en holdningsændring hos befolkningen.

Naalakkersuisoq for Sundhed har dog allerede en plan for, hvordan det videre forebyggelsesarbejde kan gøres. At forebygge er ikke nok, mener hun. Der skal en mere fokuseret forebyggelse til, så målgruppen rammes bedre.

- Så må vi ud og forebygge for aldersgruppen mellem 15-24-årige, så de ikke bliver overvægtige, bliver rygere eller drikker for meget sodavand. Hver aldersgruppe bør have deres egen forebyggelsesplan, og det er det, som vi nu skal arbejde på, siger Martha Abelsen.

Powered by Labrador CMS