urandebat
Randi Broberg: Folkeafstemning om uran
Partii Inuits medlem af Inatsisartut Randi Broberg vil ikke uden videre gå med til en ophævelse af nultolerance-politikken over for uran
Randi Broberg fra Partii Inuit opfordrer nu Naalakkersuisut til at lave en folkeafstemning om uran. Naalakkersuisuts forslag til ophævelse af nultolerancen over for uran som biprodukt ved mineraludvinding får dermed ikke automatisk opbakning af koalitionspartneren.
- Ja, jeg er medlem af et parti i koalitionen, men det er ikke realistisk, at vi går med til alle forslag fra Naalakkersuisut. Vi har forskellige syn på værdier, selvom vi er i koalition, understreger Randi Broberg.
Læs: Naalakkersuisut om uran: Vælgerne har talt
Hun mener, at der bør ligge et grundigt beslutningsgrund, inden der bliver taget stilling til ophævelse af nultolerancen over for uran. Randi Broberg henviser også til, at en ekspertgruppe kigger på mulige konsekvenser for ophævelse af nultolerancen mod uran.
- Vi mangler stadig at se erfaringer fra andre lande og mangler stadig medinddragelse af borgerne. Det er en meget vigtig beslutning for samfundet, og vi bør der ikke haste beslutningen igennem, siger Randi Broberg.
Læs: Uran splitter Folketinget
Hun kræver dokumentation for konsekvenserne for befolkningen og miljøet.
- Hvordan kan vi sikre at miljøet, dyr og mennesker ikke bliver påvirket? Det skal ikke kun være ord, siger Randi Broberg.
- Jeg vil ikke være medansvarlig for at man rammer vores efterkommere ved kun at tænke på penge, siger Randi Broberg og kræver grundigere oplysning til befolkningen.
Inatsisartut skal på efterårssamlingen 1.- og 2.-behandle Naalakkersuisuts forslag om at ophæve den stærkt omdiskuterede nultolerance-politik over for uran som biprodukt ved mineraludvinding. Det sker henholdsvis den 8. og 24. oktober. 3.-behandlingen ventes at blive foretaget på forårssamlingen 2014.