Qeqqata Kommunia: Terapeutisk tilbud til hjemløse

Et nødherberg skal etableres både i Maniitsoq og Sisimiut, og skal være åben i tre måneder

Sisimiut
Arkivfoto af Sisimiut
Offentliggjort

Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia har godkendt at etablere et nødherberg i de to byer i kommunen.

- Nødherberget vil indgå i et samlet socialt og terapeutisk tilbud i Qeqqata Kommunia, hvor denne målgruppes mulighed for rehabilitering styrkes og hvor der via det øgede fokus, kan etableres netværk på tværs af forvaltninger og andre offentlige myndigheder, fremgår det af referatet af kommunalbestyrelsesmødet, der foregik sidste uge.

Planen er, at der skal ansættes to medarbejdere både i Sisimiut og Maniitsoq.

- Der vil i begge byer været plads til ti personer pr. nat. Der vil være mulighed for atkønsdele værelserne, fremgår det.

De hjemløse kan komme i tidsrummet 13.00 til 14.00 få at blive visiteret nødherberget i kommunens velfærdsområde. Borgeren kan komme til nødherberget til overnatning fra kl. 21.00 og de skal forlade nødherberget klokken 8.00 næste morgen, oplyses det.

Der er tale om et nødherberg, da kommunen ikke har lovhjemmel til at oprette et permanent herberg.

Powered by Labrador CMS