Professor om kæmpe-lån: Myndighederne er nødt til at rydde op

Det er ikke hver dag, at en kommunalbestyrelse behandler et forslag om at optage et lån, der svarer til en fjerdedel af den samlede anlægssum på de tre lufthavn i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat.

Ikke desto mindre sker det mandag i Nuuk, hvor kommunalbestyrelsen skal behandle forslag om, at kommunen skal undersøge mulighederne for at optage et lån på 1,25 milliarder kroner.

Efter NCD-kaos: Sermersooq vil låne 1,25 milliarder kroner

Det store lån skal betale for de anlægsprojekter, som er sat i gang og realiseret i regi af kommunens byudviklingsselskab Siorarsiorfik Nuuk City Development A/S (NCD). Det drejer sig om en skole, seks daginstitutioner og en brandstation.

Selskabet kan ikke finde finansiering til at betale for byggerierne, ligesom modellen ikke er godkendt af Selvstyret.

Derfor er det altså ikke et spørgsmål, om byrødderne vil finde pengene eller ej. Det er et spørgsmål om, hvordan pengene skal findes, fordi byggerierne enten allerede er færdige eller i gang med at blive opført.

Er det en økonomisk katastrofe?

Det forklarer professor ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh:

- Man kan spørge, er det en økonomisk katastrofe, hvis kommunen optager lånet? Nej, det kan have været en katastrofe, da man tog beslutningen. Nu er det konsekvensen af nogle beslutninger, man tidligere har taget, som man er ved at rette op på.

- Der ikke nogen vej uden om. Tingene er jo købt, og så er man nødt til at rydde op, siger Per Nikolaj Bukh.

Det var i sin tid planen, at byggerierne i NCD skulle gennemføres som et såkaldt OPP-samarbejde, hvor private investorer opfører og ejer eksempelvis en skole, som så lejes ud til kommunen. Faktisk var det planen, at der skulle bygges for op mod fem milliarder kroner, hvor kommunen skulle betale omkring en tredjedel. Der skulle nemlig også opføres en helt ny bydel.

Eksperter advarede

Projektet blev nedskaleret til i første omgang at omfatte skoler og daginstitutioner. Byggerierne er sat i gang og flere dele er færdiggjort, men det formelle omkring kommunens leje af byggerierne er aldrig kommet på plads.

Da planen blev lanceret i 2017 pegede flere eksperter på risikoen for, at kommunen ville igangsætte langt flere byggerier, end den egentlig havde råd til på daværende tidspunkt.

Revision sår tvivl om Sermersooq-betaling for ny kæmpe-skole

En af eksperterne var Per Nikolaj Bukh, der i 2017 forudså, at Sermersooq ville få svært ved at gennemføre byggerierne som et såkaldt OPP-samarbejde. Han vurderede, at det ganske enkelt var for stort efter grønlandske forhold og i forhold til kommunens samlede økonomi.

Det vil sige, at potentielle investorer skulle have en stor betaling for tage risikoen for at gå ud at låne en masse penge og bygge for kommunen.

Forventer opbakning fra Selvstyret

Nu ligger NCD-projektet i ruiner, og kommunen arbejder på en redningsaktion, som ikke bare kommunalbestyrelsen skal godkende men også Naalakkersuisut.

Per Nikolaj Bukh vurderer, at kommunen vil få opbakning fra Selvstyret:

- Hvis det var en mindre ting, kunne Selvstyret måske sige, at det var kommunens eget problem, og at den selv må bringe det i orden.

- Men det er der ikke tale om her. Myndighederne kan ikke ignorere det, siger Per Nikolaj Bukh.

Ifølge Sermersooqs forvaltning vil NCD komme i alvorlige økonomiske problemer inden udgangen af året, hvis ikke der gribes ind.