filmpris

Pris til film om fåreholderpar

En film af Ulannaq Ingemann for Visit Greenland har vundet med en kort film om Sydgrønland ved Deauville Green Awards i Paris

Filmen om Lars og Makka Nielsen overbeviste ved fransk filmfestival
Offentliggjort

Den klare idé og stemningsmættede billeder vandt over de store budgetter.

Det blev resultatet, da Visit Greenland præsenterede den lille film “Explorers by Nature: Life of Sheep Farmers” ved Deauville Green Awards i Paris.

Filmen om fåreholdeparret Lars og Makka Nielsen deltog i kdokumentarfilm-kategorien Ecotourism and Responsible Travel for film op til 25 minutter.

Konkurrencen var hård. Der var fem andre film i samme kategori, alle produceret af nationale TV-selskaber, og enkelte på den maksimale længde på 25 minutter.

Men kortfilmen om forbindelsen mellem grønlændere og den magtfulde natur, filmet og redigeret af Ulannaq Ingemann, var en klar vinder.

- Denne pris er en stor anerkendelse af vores arbejde og ikke mindst filmskaber Ulannaq Ingemanns fremragende talent, siger konstitueret direktør for Visit Greenland, Anders La Cour Vahl.

På sine kun godt tre minutter ovebeviste filmen tydeligvis, selvom konkurrenterne havde langt srørre budgetter at arbejde med.

- Denne kortfilm er ikke en traditionel turist-kampagnevideo. I stedet for kun at appellere til øjnene appellerer den i lige så høj grad til følelserne, siger konstitueret direktør for Visit Greenland, Anders La Cour Vahl.

Deauville Green Awards er en festival spots, informations film and dokumentarfilm med bæredygtighed som tema. 370 filmskabere, NGO’er og turistråd fra 35 lande deltog i årets festival.

Powered by Labrador CMS