Populær forskningsstation i Qeqertarsuaq slår dørene op igen

Den 1. juli slog Arktisk Station i Qeqertarsuaq dørene op efter at have været lukket i flere år.

- Det har været en dejlig dag. Nu er vi i gang igen. Gæsterne på stationen bliver over årene også gode venner, og vi har savnet dem, siger stationens tekniske leder, Kjeld Akaaraq Mølgaard, efter åbningen.

Efter en gennemgribende modernisering af forskningsstationen, der blev grundlagt i 1906, er dørerne slået op igen, efter at først Covid-19 satte en stopper for en stor del af de undersøgelser, som normalt foregår i Arktis og dernæst den store modernisering, som har holdt forskningsstationen lukket det seneste år.

I foråret gav havisen endnu flere udfordringer, da byggematerialer ikke kunne sejles til øen i en periode.

Topmoderne faciliteter og bedre plads

Med moderniseringen er antallet af sengepladser udvidet fra 26 til 39, der er kommet nye og topmoderne laboratorier. Derudover har stationen fået en slags lagerhotel, hvor forskerne fra år til år kan opbevare alt det udstyr, som moderne polarforskning kræver.

En andet vigtigt detaljer er, at gæsterne kan se frem til at stationens tidligere ikke så værdsatte pose-toiletter nu er blevet til træk og slip.

Panoramaudsigten til pukkelhvalerne i Disko Bugt er der ikke ændret på, understreger leder af Arktisk Station i Grønland, chefkonsulent Morten Rasch fra Københavns Universitet.

Forskerne står i kø

Mere end 100 forskere og studerende fra hele verden lige nu venter på at besøge forskningsstationen i Qeqertarsuaq, hvor der allerede i dag ankommer et hold glaciologer fra De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som skal undersøge gletscherne i området for påvirkning af klimaforandringerne samt et hold botanister fra Finland.

- Vi er super glade. Arktis er helt central for klimaforskningen. Vi har arbejdet benhårdt i to år på at modernisere, og det er dejligt, at vi nu kan tilbyde forskerne en topmoderne station, siger Morten Rasch.

Det er netop den store interesse og øget international opmærksomhed på klimaændringer, der er den væsentligste grund til, at Arktisk Station skulle moderniseres og udvides.

Påvirknig lokalt

I Disko Bugt har ændringer af blandt andet klimaet i efterhånden en del år allerede ændret hverdagen for befolkningen.

I vinteren 1995-96 oplevede man for første gang i mands minde, at havisen udfor byen Qeqertarsuaq slet ikke blev stabil en hel vinter igennem. Man havde været vant til at fiske fra isen om vinteren, men det kunne man pludseligt ikke mere – nu var der bare åbent vand.

Det var tidligere også almindeligt, at man om vinteren kørte på hundeslæde til Ilulissat for at besøge familie og venner. Det kunne man pludselig heller ikke mere. Siden da har der ikke været stabil havis på Disko Bugt om vinteren.

I 1990’erne levede der cirka 1.200 mennesker og mange tusinde hunde i Qeqertarsuaq, som er den eneste by på øen Disko. I dag er befolkningstallet lidt over 800, og der er mindre end 300 hunde tilbage.

Klimaændringerne har ført til ændringer i mange arktiske samfund, og polarforskningen som blandt andet finder sted på den nyligt genåbne forskningsstation, prøver dels at måle og forstå disse ændringer og dels at afbøde de samfundsmæssige konsekvenser af ændringerne.