Poltiet rejser sager om ulovligt salg af alkohol
Alkoholforbuddet har ført til flere efterforskningssager for politiet. Folk har nemlig solgt alkohol ulovligt på det private marked. Politiets fokus på ulovligt salg af alkohol har resulteret i 17 sager om salg af alkohol i strid med loven.
Hjemmebryggeri, salg af alkohol i private hjem og via Facebook har givet arbejde til politiet under alkoholforbuddet, som fire ud af fem kommuner har haft indført.
Personer, som er blevet sigtet for ulovligt salg af alkohol, kan se frem til en bøde på 1.000 kroner, samt konfiskation af fortjenesten ved salget og konfiskation af den alkohol, der var tiltænkt salg.
- Forbuddet mod salg og udskænkning af alkohol skulle give både politi og sundhedsvæsen arbejdsro, imens smittespredningen med COVID-19 toppede her i landet. At nogle borgere har set stort på alkoholforbuddet og alligevel solgt alkohol, ser Grønlands Politi med stor alvor på. Derfor har vi efterforsket en række sager, hvor borgere har trodset forbuddet, siger politikommissær Jan Geisler.
Lukning af flere Facebook-grupper
På Facebook kan man finde grupper, hvor man kan købe alkohol eller sælge alkohol. Grønlands Politi gør opmærksom på, at det er ulovligt, og at grupperne kan få store bøder.
- Grønlands Politi har yderligere anmodet om lukning af flere Facebook-grupper, hvor der er mistanke om privat alkoholsalg. Salg af alkohol uden en alkoholbevilling er en overtrædelse af restaurationslovgivningen og kan medføre store bøder. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet efterforsker og forfølger stadig sagerne og understreger, at man skal have en tilladelses til at sælge og udskænke alkohol.