Politiet roser: Ingen spritbilister trods kontroller

Fredag var en stor julefrokost aften, og det gav arbejde til politiet i form af husspektakler og gadeuorden. Trods to kontroller stoppede politiet dog ingen spritbilister.

Offentliggjort

Fredag var en stor julefrokost aften, og det kunne mærkes hos Grønlands Politi, fortæller vagtchef Jens Rønberg.

Politiet rykkede blandt andet ud til husspektakler og gadeuorden, men der var dog ikke sager ud over normalbilledet, lydet det fra vagtchefen.

Han har også ros til bilister i Nuuk. I løbet af natten afholdt politiet to kontroller, hvor i alt 12 køretøjer blev standset, og chaufføren fik lov til at blæse i et alkometer.

Alle holdt sig inden for den tilladte promille:

- Og det var rigtig positivt, siger Jens Rønberg.

Fredag havde Grønlands Politi advaret mod storm Nuuk og Paamiut, men lørdag morgen har politiet ikke fået melding om problemer afledt af blæsevejret.

Powered by Labrador CMS