Sydgrønland

Politiet indstiller Nick-eftersøgningen foreløbigt

Der er stadig ingen spor efter den forsvundne Nick Duus Hansen i Sydgrønland

Inspektionsskibet Vædderen og skibets helikopter har været brugt i eftersøgningen
Offentliggjort

Efter at have ledt knap en uge efter 19-årige Nick Duus Hansen, som tidligt lørdag morgen den 20. juli sejlede alene fra Narsaq, indstiller politiet foreløbigt eftersøgningen af ham.

Det oplyser politiet i Kujataa.

Der er aboslut ingen spor efter hverken Nick Duus Hansen eller den hvide speedbåd af mærket 'Yamarin C 59', cirka 18-20 fod og hvid med halvåben kabine, som han sejlede afsted i om morgenen ved 05-tiden efter en fest.

Og derfor har politiet i Kujataa nu besluttet foreløbigt at indstille den koordinerede eftersøgning.

Politiet har i en koordineret indsats med Arktisk Kommando og private gennemført eftersøgningen ved hjælp af blandt andet inspektionsskibet Vædderen, dens helikopter og politikutteren Sisak III.

- Flere henvendelser er også efterforsket uden resultat. Eftersøgningsmulighederne vurderes nu til at være udtømte for at finde den savnede i god behold, skriver fungerende regionsleder for politiet i Kujataa, Sîvalêrak' Terkilsen.

- Det er oplyst til politiet i Kujataa, at pårørende og private af egen drift fortsætter eftersøgningen i både. Politiet følger disse og har tæt kontakt med dem.

Læs "Stadig ingen spor efter 19-årige Nick"

Læs: "Politiet indstiller eftersøgningen - navn frigives"

Læs også "Politiet udvider eftersøgningen"

Læs "Politiet ønsker hjælp - 19-årig mand forsvundet"

Har du set disse ting?
Pårørende til Nick Duus Hansen har lavet en liste med ting, der er i speedbåden, og som kan flyde. Det er blandt andet to gule 20 liters-dieseldunke, to marineblå fendere, to hvide fendere, en orange bøje, en hvid bøje, mørkeblå hynder med mønster, to årer, to grå overlevelsesdragter med orange skuldre og en sort 10 liters-reservedunk med rød hætte.

Politiet opfordrer alle, der har oplysninger i sagen, eller som har set nogle af disse ting, om hurtigst muligt at kontakte lokalpolitiet i Narsaq på telefonnummer 70 11 24.

Powered by Labrador CMS