Piloten bliver på jorden

- Jeg er med på, at de fleste i daglig tale siger droner, men personligt foretrækker jeg udtrykket ”fjernbemandede fly”, siger major Mark Christiansen, der er chef for flyvevåbnets nye overvågnings-eskadrille 729, der har base på Flyvestation Aalborg under Air Transport Wing, der i forvejen opererer flyvevåbnets Hercules- og Challengerfly.

- For i virkeligheden er der langt fra de droner, som både forsvaret og andre myndigheder anvender, når de skal have et hurtigt overblik over et område.

- De nye droner er i virkeligheden rigtige fly – bare med den lille forskel, at der ikke er besætning ombord. Besætningen sidder i et cockpit på jorden, forklarer Mark Christiansen i et solointerview med Sermitsiaq.

Store fly

Det danske forsvar har bestilt fire droner hos den amerikanske våbenproducent General Atomics Aeronautical Systems. Valget er faldet på typen MQ-9B SeaGuardian, der størrelsesmæssigt bedst kan sammenlignes med et Challengerfly. Vingespændet er lidt større – 24 meter – mens kroppen er lidt mindre – 12 meter. Fremdriften skabes med en propel, der ligesom motoren er monteret bagerst på flykroppen.

Dronen ligner et rigtigt fly – bortset fra, at der hvor cockpittet normalt er, sidder en kasse fyldt med radar-grej – og under dronen er der endnu mere overvågningsudstyr – Flir-kamera, radarer og andet udstyr, som kan bruges både til overvågning, efterretningsaktiviteter og SAR-operationer.

Besætningen på de nye droner består af en pilot, en sensoroperatør og et antal payloadoperatører til de mange sensorer og radaren.

- De fjernbemandede fly bliver styret fra jorden, hvor piloten og sensoroperatøren sidder ved siden af hinanden i et traditionelt cockpit, der minder meget om en flysimulator, fortæller Mark Christiansen.

- Det bliver akkurat som en almindelig flyvning, hvor piloterne skal kommunikere med flykontrollen og andre fly på samme måde, som hvis de var med ombord.

Flyvetid på over et døgn

Mark Christiansen kommer fra en stilling på Flyvestation Karup, hvor han har været med i den projektgruppe, der har stået for indkøbet af de nye fjernbemandede fly – eller droner.

- En af de afgørende prioriteter for os har været flyvetiden – og her er de nye fly noget helt særligt. De kan være i luften i over et døgn uden optankning og mellemlanding.

- Det er en egenskab, som vi tror, vil få stor betydning blandt andet i forbindelse med SAR-operationer, hvor MQ-9B kan holde sig i luften over et ulykkessted til havs i timevis – og dermed sikre, at redningsmandskabet nøjagtig kender ulykkens omfang og vejrsituationen, allerede mens de er undervejs.

Den lange flyvetid hænger blandt andet sammen med det fjernbemandede flys form.

- Hvis man ser på MQ-9B, har det nogle af de samme egenskaber som et svævefly med lange smalle vinger – og det er blandt andet det, der gør at de nye fly kan opholde sig i luften næsten uden at bruge brændstof, forklarer Mark Christiansen.

- Brændstoffet er i øvrigt almindeligt Jet-A1, så der er ikke noget til hinder for, at MQ-9B kan lande på alle flybaser, hvor banen er lang nok – for eksempel Kangerlussuaq - bare der er et modtageteam, som kan håndtere situationen.

Mark Christiansen vil imidlertid ikke løfte sløret for, om der måske skal etableres modtagefaciliteter i Kangerlussuaq til de nye droner.

- Det er nogle operative overvejelser, som vi ikke deler med offentligheden – så det kan jeg hverken be- eller afkræfte.

100 nye medarbejdere

Det ligger fast, at der nu skal etableres en hjemmebase for det langtrækkende droner på Flyvestation Aalborg.

- Det bliver et pænt stort byggeri. Der skal bygges en hangar til de fire fjernbemandede fly. Eskadrillen får cirka 100 ansatte – først og fremmest efterretningsmedarbejdere, piloter og flyteknikere. Det nye byggeri skal blandt andet rumme tre arbejdspladser for pilot og tekniker på flyvningerne i Grønland og Nordatlanten. Hele byggeriet skal stå færdigt i slutningen af 2028, når de nye MQ-9B kommer fra fabrikken i USA.

Mark Christiansen kommer til den nye overvågningseskadrille med en solid flyverbaggrund i bagagen. Han har i 25 år fløjet helikopter – senest EH101 redningshelikopterne, som der er tre af på vagt i Danmark alle døgnets timer. Til gengæld har Mark Christiansen ikke erfaring med Arktis og Grønland.

- Det har de til gengæld hos Air Transport Wing, så jeg skal også på lærebænken og suge til mig af al deres viden om flyvning i Arktis og Grønland. For det er dem, der er eksperterne – og jeg er villig til at lære, siger Mark Christiansen.

Den nye eskadrille 729 er i virkeligheden slet ikke ny i det danske flyvevåben. Eskadrillen eksisterede under den kolde krig i årene 1955 – 1993, hvor man med fotofly indsamlede informationer over især Østersøen. Eskadrillen havde dengang kaldesignalet Hawkeyes – Høgeøjne – og det bliver også droneeskadrillens kaldesignal.