Pilen peger mod finansloven
Folketingspolitikere vil sikre, at udsatte grønlændere i Danmark får et værdigt liv, men social- og integrationsminister Karen Hækkerup tøver med at afsætte penge på finansloven
Inuit Ataqatigiit, Siumut og alle danske partier i Folketinget på nær Liberal Alliance deltog i høringen på Christiansborg. Her er den politiske paneldebat i gang. Foto: Sermitsiaq.AG Doris Jakobsen på talerstolen. Foto: Sermitsiaq.AG Sara Olsvig. Foto: Sermitsiaq.AG Tidligere socialminister Benedikte Kiær fra De Konservative. Nu er hun socialordfører for partiet. Foto: Sermitsiaq.AG Social- og integrationsminister Karen Hækkerup, Socialdemokraterne, der afsluttede høringen, vil også sikre bedre vilkår for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Foto: Sermitsiaq.AG Siumuts Doris Jakobsen, Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit og Socialdemokraternes grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen i aktion ved tirsdagens høring på Christiansborg. Foto: Sermitsiaq.AG Et par hundrede var mødt op i Fællessalen på Christiansborg. Foto: Sermitsiaq.AG Sissel Lea Nielsen, vicegeneralsekretær i Foreningen Grønlandske Børn. Foto: Sermitsiaq.AG 18-årige Malik Jensen, Horsens, læste fortællinger fra grønlandske børn i Danmark op. Han er selv et foregangsbillede og går i dag på htx. Foto: Sermitsiaq.AG Inuit Ataqatigiit, Siumut og alle danske partier i Folketinget på nær Liberal Alliance deltog i høringen på Christiansborg. Her er den politiske paneldebat i gang. Foto: Sermitsiaq.AG Doris Jakobsen på talerstolen. Foto: Sermitsiaq.AG Sara Olsvig. Foto: Sermitsiaq.AG Tidligere socialminister Benedikte Kiær fra De Konservative. Nu er hun socialordfører for partiet. Foto: Sermitsiaq.AG Social- og integrationsminister Karen Hækkerup, Socialdemokraterne, der afsluttede høringen, vil også sikre bedre vilkår for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Foto: Sermitsiaq.AG Siumuts Doris Jakobsen, Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit og Socialdemokraternes grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen i aktion ved tirsdagens høring på Christiansborg. Foto: Sermitsiaq.AG Et par hundrede var mødt op i Fællessalen på Christiansborg. Foto: Sermitsiaq.AG Sissel Lea Nielsen, vicegeneralsekretær i Foreningen Grønlandske Børn. Foto: Sermitsiaq.AG 18-årige Malik Jensen, Horsens, læste fortællinger fra grønlandske børn i Danmark op. Han er selv et foregangsbillede og går i dag på htx. Foto: Sermitsiaq.AG Inuit Ataqatigiit, Siumut og alle danske partier i Folketinget på nær Liberal Alliance deltog i høringen på Christiansborg. Her er den politiske paneldebat i gang. Foto: Sermitsiaq.AG
- Danmark har en særlig forpligtelse over for udsatte grønlandske børn, unge og deres familier bosiddende i Danmark. Det har Danmark på grund af de historiske og nuværende bånd mellem de to lande. Det hverken kan, vil eller skal vi politikere løbe fra. Derfor skal vi forbedre socialt udsatte grønlænderes vilkår i Danmark.
Sådan lød den overordnede konklusion fra de deltagende partier ved dagens høring på Christiansborg. En høring om socialt udsatte grønlandske børn og familier, som Foreningen Grønlandske Børn stod bag.
Der er blandt politikere massiv opbakning til, at den optimale løsning er, at der afsættes penge på finansloven, så for eksempel en forening som Foreningen Grønlandske Børn ikke skal være afhængig af at få midler fra de omdiskuterede og kortsigtede satspuljer fra den danske stat.
Vil sikre kontinuerligt arbejde
- Det er nødvendigt, at der sikres et kontinuerligt arbejde for at forbedre vilkårene for udsatte grønlændere i Danmark, fastslår Eyvind Vesselbo, socialordfører for Venstre.
Han understreger, ”at det ingen naturlov er, at grønlændere, der flytter til Danmark, skal få problemer.”
Retsordfører for Enhedslisten Pernille Skipper bakker sin politiske modstander fra Venstre op:
- Et integrationsprojekt som ”Et godt liv i Danmark” er et rigtig godt projekt. Det skal støttes. Enhedslisten har hele tiden været modstander af satspuljerne. Et så vigtigt område som udsatte grønlændere i Danmark skal på finansloven, sagde Pernille Skipper til et par hundrede fremmødte politikere, fagfolk, pressefolk, organisationer, foreninger og andet godtfolk i en fyldt Fællessalen på Christiansborg.
Tøvende minister
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup, Socialdemokraterne, der afsluttede høringen, vil også sikre bedre vilkår. Blandt andet vil hun indføre underretningspligt.
- Der skal ske noget for at forbedre forholdene for disse børn. Derfor har jeg taget kontakt til min grønlandske kollega, og vi er enige om at lave nogle nye regler, så danske kommuner skal underrettes, når socialt udsatte grønlændere flytter her til landet, siger Karen Hækkerup.
Hun har kontaktet naalakkersuisoq for familier, kultur, forskning og ligestilling Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit, for at drøfte problemet med omsorgssvigt blandt grønlandske børn i Danmark.
- Danmark og Grønland er to lande, men vi er ét rige, fremhæver ministeren, der i modsætning til de andre politikere er tøvende over for at afsætte et beløb på finansloven til udsatte grønlændere i Danmark, fordi hun mener, at ansvaret hos de enkelte kommuner er den rigtige placering.
Og det skal ikke styres fra Social- og Integrationsministeriet.
Store grønlandske smil
Ikke overraskende var der store smil at spore hos de to grønlandske repræsentanter i Folketinget, Sara Olsvig fra Inuit Ataqatigiit og Siumuts Doris Jakobsen.
- Jeg vil overordnet arbejde hen imod en mere helhedsorienteret indsats for hele området for sociale udsatte grønlændere i Danmark. Lige nu er variationen af tilbud for uens fra kommune til kommune i Danmark. Men jeg er rigtig glad for at høre, at der er bred opbakning til, at vi politikere vil gøre noget fremadrettet, siger Sara Olsvig, formand for Folketingets Grønlandsudvalg.
Hun får opbakning fra Doris Jakobsen, næstformand for Folketingets Grønlandsudvalg.
- Det er også vigtigt, at vi grønlændere i Danmark får meget bedre mulighed for sprogundervisning. Dét er afgørende for en god integration, påpeger Doris Jakobsen, der mener, at det tyske mindretal i Sønderjylland får bedre sprogundervisning end tilfælde er med grønlændere i Danmark.
Sissel Lea Nielsen, vicegeneralsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, medgiver, at det ikke ser helt skidt ud med hensyn til den fremtidige finansiering af Foreningen Grønlandske Børn og andre foreninger, projekter og tiltag, der arbejder på at forbedre vilkårene for udsatte grønlændere i Danmark.
- Politikernes ord i dag lyder meget lovende. Jeg tror og håber på, at vi kommer på finansloven, så vi kan sikre en langsigtet løsning, siger Sissel Lea Nielsen til sermitsiaq.AG.
Samtlige politikere og fagfolk på talerstolen i dag udtrykte stor begejstring for ”Et godt liv i Danmark”.