Unge i kommunalbestyrelsen: Skolerne bør have flere klasser

Ud over et forslag om at øge antallet af klasser i skolerne afleverede Kommuneqarfik Sermersooqs ungekommunalbestyrelse ved deres årlige møde i Nuuk også tre andre anbefalinger med forskellige temaer til borgmesteren.

Ved afslutningen af mødet blev fire anbefalinger afleveret til Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Anbefalingerne skal drøftes og afgøres, når kommunalbestyrelsen mødes.
Offentliggjort

Kommuneqarfik Sermersooqs ungdomskommunalbestyrelse holdt sit årlige møde i Nuuk fra den 1. til den 5. juni.

Elleve unge, valgt fra Sermersooqs fire byer Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit samt fra fire bygder Kulusuk, Kuummiut, Sermiligaaq og Isertoq, deltog.

Anbefalinger

Skoleforhold, ungdomskommunalbestyrelsens rolle og bekæmpelse af mobning var blandt hovedemnerne, og derudover blev de budskaber, som de unge selv ønskede at fremføre, overbragt til Avaaraq Olsen (IA), borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq.

Anbefalingerne vil blive fremlagt på kommunalbestyrelsens møde og behandlet med henblik på en beslutning.

Der ønskes flere klasser i folkeskolen, flere aktiviteter i sommerens ungetilbud og flere familiedage.

Det anbefales, at ungdomskommunalbestyrelsen holder møder i Østgrønland og på Island.

Der blev afholdt gode dage for de unge, som var indholdsrige og skabte nye venskaber.

Det ønskes også, at ny viden om mobning bliver udbredt til elever, lærere og forældre i folkeskolen, og at der er flere steder at henvende sig, hvis der har været mobning, såsom tilsynsførende, socialrådgivere og psykologer.

Der ønskes undervisning om sex, alkohol og andre rusmidler samt om vaping og rygning. Samtidig blev det fremhævet, at der bør skabes mere attraktive muligheder for idræt.

Blandt ønskerne er også, at de unge i Ittoqqortoormiit får et nyt værested, og at der i Tasiilaq bliver bedre udendørs legepladser.

- Jeg glæder mig til drøftelsen af de unges anbefalinger på mødet og til den videre behandling af sagen. De unges anbefalinger og budskaber er meget vigtige for vores kommune.  Jeg håber, at alle borgere i kommunen vil være med til at løfte budskaberne, sagde Avaaraq Olsen ifølge en nyhed på kommunens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS