Ph.d. om selvmord: Unge rækker selv ud

Adgang til job, penge og uddannelse, tæt tilknytning til ældre i familien og naturen giver mindre risiko for selvmord, siger Ivalu Katajavaara Seidler, som skriver ph.d. om emnet. Hun mener, at selvmord er Grønlands alvorligste problem, men glæder sig over, at især unge taler åbent om det og slår i bordet.

Vold, jalousi og alkohol kombineret med fattigdom og en traumatisk barndom kan udløse selvmord. Men et tæt forhold til naturen og familien hjælper unge i krise ifølge Ivalu Katajavaara Seidler.
Offentliggjort

At unge ikke vil leve, er den største falliterklæring for et samfund, mener mange. Og en tragedie for familie og venner, som mister et menneske til selvmord.

Grønland har et af de højeste selvmordstal i verden. Det rammer især unge mænd i alderen 20-24 og unge kvinder fra 15-19 år.

Det skriver avisen AG.

Hvorfor 40-60 unge årligt vælger den tragiske udvej at tage sit eget liv – og endnu flere forsøger på det - har mange årsager.

Ph.d.-studerende Ivalu Katajavaara Seidler, Center for Folkesundhed i Grønland, nævner blandt andet fattigdom, manglende adgang til job og uddannelse, seksuelle overgreb som barn, druk og brud med partner.

36-årige Ivalu Katajavaara Seidler forsker i selvmord i Grønland og er ved at lægge sidste hånd på en ph.d. om dette emne. Hun har et bud på, hvordan vi dæmmer op for problemet.

Læs om ph.d.-ens bud på løsninger til problematikken i ugens udgave af avisen AG. Du kan få adgang til avisen her:

Powered by Labrador CMS