Peter Olsen: Jeg støtter kunsterne fuldt ud
Naalakkersuisoq for Kultur ærgrer sig over, at høre en kritik fra kunstsammenslutning (EPI) om, at kunstsammenslutningen ikke har fået svar fra Naalakkersuisoq for Kultur angående deres henvendelser om kunstnernes vilkår under coronatiden.
Kunstsammenslutningen Epi kritiserede Naalakkersuisoq for Kultur for ikke at have svaret på sammenslutningens henvendelser i forhold til kunstnernes vilkår under coronatiden. Peter Olsen mener, at han er i tæt samarbejde med sammenslutningen.
- Jeg har tæt samarbejde med sammenslutningen, hvor vi blandt andet er ved at oprette en kunstfond og andre kulturelle tiltag. Naalakkersuisut finder det meget vigtigt at opretholde og endda forbedre støtte til kunst og kultur, og vi vil gøre det i tæt samarbejde med interessenterne herunder organisationer og sammenslutninger, siger Naalakkersuisoq for Kultur, Peter Olsen (IA) i sit svar til Epi’s kritik.
Annulleret møder
Siden Naalakkersuisoq for Kultur tiltrådte sin post har han prøvet, at holde møde med Epi. På dette tidspunkt var den nye bestyrelse ikke valgt endnu, oplyser Peter Olsen. Efter generalforsamlingen har sammenslutningen og departementet prøvet at holde møde.
- Mødeinvitationen er modtaget og accepteret samt planlagt at skulle have foregået den 25. juni 2021. Epi valgte dog at annullere mødet den 24. juni, da de selv var blevet forhindret. På grund af sommerferie- og travlperiode er det endnu ikke lykkedes at finde den rigtige dato endnu, hvilket ærgrer mig, siger Peter Olsen.
Han oplyser, at han har informeret sit departement, at der har været dialog mellem medarbejderne og Epi om lempelse af ansøgninger til arbejdslegater, så kunstnere der var ramt af Covid-19 restriktioner kunne søge. Dette havde sammenslutningen ikke reageret på endnu.
Grønlands første kunstfond
Naalakkersuisoq for Kultur fremlægger fredag i en pressemeddelse, at han nu har oprette Grønlands først kunstfond, som kunstnerne kan søge fra den 1. januar 2022.
- Jeg har med stor glæde set frem til etableringen af Grønlands Kunstfond. Det glæder mig, at jeg som Naalakkersuisoq kan meddele, at armslængdeprincippet i forhold til tildelingen af kunstmidlerne bliver etableret. Fremover bliver sagsbehandling og afgørelsen om tildeling af kunstmidlerne varetaget af kunstfonden og ikke af Naalakkersuisoq, siger Peter Olsen.
Ansøgningerne vil blive behandlet af departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke. Og der er flere gode nyheder fra Naalakkersuisoq for Kultur.
- Naalakkersuisut har fremsat forslag til finanslov for 2022, hvori der fremgår at der foreslås ekstra midler til kunst og kultur, herunder til teater, kunstfond og meget mere for at styrke området, afslutter, Naalakkersuisoq for Kultur.