Peter fra Attu vinder Ujarassiorit

Årets vinder af førstepræmien i mineraljagten blev Peter Alaufesen fra Attu.

Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Offentliggjort

Førstepræmien i den traditionsrige mineraljagt Ujarassiorit på 55.000 skattefrie kroner går til Peter Alaufesen fra Attu.

Peter Alaufesen præmieres for sit fund af et forvitret, rustet breccia syd for Aqisserniaq, skriver Naalakkersuisut på sin hjemmeside, hvor de forskellige premiemodtagere lykønskes.

Andenpræmien går til Johannes Petersen fra Arsuk, og han vinder 25.000 skattefrie kroner for sit fund af en pegmatit med galena. Derudover får to vindere af tredjepræmien hver 10.000 kr. Det drejer sig om Torsteen Overgaard fra Nuuk, for sit fund af massiv grafit ved Ikerasak, Uummannaq samt Frederik Fencker, også fra fra Nuuk, for sin Nuummit-prøve (smykkesten).

Ifølge naalakkersuisut er der blevet indsendt 571 stenprøver til Ujarassiorit i 2023.

- 106 af prøverne viste tegn på mineraliseringer og er blevet analyseret kemisk for metalindhold. Dommerkomitéen for den landsdækkende mineraljagt består af malmgeologer fra Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, oplyser Naalakkersuisut.

I toppen af denne artikel vises en række fotos fra prisoverrækkelsen der fandt sted onsdag, hvor Mediehusets fotograf var til stede. På Naalakkersuisut.gl kan man læse de nærmere tekniske detaljer om fundene.

Powered by Labrador CMS