forskning

Permafrost-studie fra Ilulissat sikrer vigtig viden

Sonia Tomaskovicova har med en ny ph.dk-afhandling fra DTU Byg sikret vigtig viden om permafrostens indflydelse på infrastrukturen efter omfattende studier i Ilulissat.

Så galt kan det gå med en asfalteret vej, når permafrosten bliver udsat for klimaforandringer. Nyt studie gør os klogere på, hvordan vi laver de bedste infrastrukturløsninger.
Sonia Tomaskovicova fortsætter sine studier i Qaanaaq for ARTEK i Sisimiut.
Så galt kan det gå med en asfalteret vej, når permafrosten bliver udsat for klimaforandringer. Nyt studie gør os klogere på, hvordan vi laver de bedste infrastrukturløsninger. Sonia Tomaskovicova fortsætter sine studier i Qaanaaq for ARTEK i Sisimiut. privat-fotoSå galt kan det gå med en asfalteret vej, når permafrosten bliver udsat for klimaforandringer. Nyt studie gør os klogere på, hvordan vi laver de bedste infrastrukturløsninger. Sonia Tomaskovicova fortsætter sine studier i Qaanaaq for ARTEK i Sisimiut. privat-fotoSå galt kan det gå med en asfalteret vej, når permafrosten bliver udsat for klimaforandringer. Nyt studie gør os klogere på, hvordan vi laver de bedste infrastrukturløsninger. Sonia Tomaskovicova fortsætter sine studier i Qaanaaq for ARTEK i Sisimiut. privat-foto
Offentliggjort

De grønlandske veje er stort set anlagt på såkaldt permafrost, som er jord eller klippe, som konstant har en temperatur under 0 grader celcius i mere end to år. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har, og hvordan vejene i fremtiden skal anlægges, når temperaturen stiger og fundamentet ændrer sig.

Vigtige valg

- I lyset af det stigende pres for udvikling inden for infrastruktur i Grønland og resten af Arktis er der behov for bedre kendskab til permafrost, så det er muligt at træffe sunde og bæredygtige designvalg, når infrastruktur som veje, lufthavne eller havneanlæg skal anlægges eller restaureres, oplyser Sonia Tomaskovicova til Sermitsiaq.AG.

Afhandlingen opsummerer resultaterne af fem års felt-, laboratorie- og modelleringsundersøgelser, der beskæftiger sig med den særlige type permafrost, der findes i Ilulissat. Sonia Tomaskovicova og hendes kolleger har bygget en målestation i Ilulissat, som kombinerer målinger af jordtemperaturen med målinger af elektriske strømninger i jorden. Denne type målinger gør det muligt at opdage optøning i jord, der har en temperatur lavere end 0°C, som temperaturmålinger alene ikke kan vise.

- De data, vi har samlet i Ilulissat, er enestående på verdensplan. Dels fordi vi har et sammenhængende datasæt, der løber over flere år, og dels fordi vi har undersøgt et afsidesliggende område. Vores data bekræftede os i, at elektriske strømninger kan bruges til at påvise optøning i permafrost tidligere end traditionelle temperaturmålinger af jorden. Med denne metode undgår vi desuden at bore huller i permafrosten, hvilket er en meget indgribende måde at lave undersøgelser på, fortæller Sonia Tomaskovicova.

Ny metode

Denne nye metode er meget anvendelig i områder, hvor det er en stor logistisk udfordring at lave borehuller eller på andre måder tage fysiske prøver af permafrosten, da de elektriske målinger er lettere og billigere at udføre end traditionelle undersøgelser af permafrost. Metoden er derfor velegnet til at undersøge et større område og indkredse, om der befinder sig permafrost, der er særlig følsom for optøning ved en lavere temperatur end 0°C, når der skal anlægges større infrastrukturprojekter.

Sonia Tomaskovicova forsvarede sin afhandling “Coupled thermo-geophysical inversion for permafrost monitoring” onsdag den 15. november og fik meget positive tilbagemeldinger fra bedømmelsespanelet.

Fortsætter på ARTEK

Hun fortsætter på Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) på DTU Byg i en forskerstilling som postdoc, hvor hun arbejder med at bearbejde data fra geotekniske målinger i Qaanaaq, der blev foretaget i sommeren 2017. Hun er også i gang med at udvikle et nyt projekt, hvor hun i samarbejde med Råstofskolen i Sisimiut skal forske i sikre måder at deponere mineaffald.

Powered by Labrador CMS