Pele: Naalakkersuisut misbruger fortroligheds-stempel

Embedsmændene i Selvstyret har i år ekstra travlt med at forfatte svar på paragraf 37 spørgsmål. Aldrig før er der blevet stillet så mange spørgsmål til Naalakkersuisut.

Selv om der resterer knap to måneder, før 2019 veksles til 2020, så er antallet af paragraf 37 spørgsmål fra Inatsisartut-politikerne røget op på 342 stykker.

Gennemsnit på 274

I forhold til det seneste rekordår i 2018, hvor der blev stillet 339 spørgsmål i alt, er der tale om en voldsom forøget spørgelyst. Igennem de seneste fem år fra 2014 til 2018 lå gennemsnittet på 274 spørgsmål om året.

Hvad er forklaringen på den øgede spørgelyst? Det spørgsmål har vi stillet en række politikere i Inatsisartut:

Múte B. Egede, IA:

- Det er et tegn på, at samarbejdet mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut er langt fra hinanden. Naalakkersuisut kører sit løb i et meget lukket univers, hvor Inatsisartut ikke bliver inddraget. Derfor er vi nødt til at stille spørgsmålene, så vi kan få den nødvendige viden og inddrage borgerne i den politiske debat.

Undtagelser

Der er undtagelser, forklarer IA-politikeren:

- Læg eksempelvis mærke til, at der ikke stilles så mange spørgsmål inden for råstofområdet. Jeg vil tro, at det skyldes, at naalakkersuisoq for området jævnligt holder orienteringsmøder. Det kunne andre i Naalakkersuisut lære noget af, siger Múte B. Egede.

En ældre politiker med mange års Inatsisartut-erfaring forklarer det på følgende måde:

- Det er første gang, at jeg oplever, at så mange dokumenter i den almindelige politiske sagsbehandling er blevet pålagt fortrolighed af Naalakkersuisut, forklarer politikeren, der ønsker at være anonym.

Tale om misbrug

Pele Broberg fra Partii Naleraq har derimod ingen problemer med at stå frem med en kritik af, hvordan fortrolighedsstemplet anvendes.

- For at sige det pænt, så er der tale om et misbrug af fortrolighedsstemplet fra Naalakkersuisuts side. Det er som om, at de bare per automatik påfører politiske dokumenter fortrolighedsstemplet. Det er forklaringen på, at vi er pisket til at stille spørgsmål via paragraf 37, fastslår Pele Broberg.

Han forstår eksempelvis ikke, at en indkaldelse til et samråd i det udenrigspolitiske udvalg blev sendt til pressen, mens selve samrådet blev holdt for lukkede døre.

-Det er ærgerligt, at Demokraterne blokerer for, at vi kan få åbne samråd, hvor pressen og borgerne får indsigt i, hvad der foregår, siger Pele Broberg.

Større åbenhed i Danmark

Múte B. Egede kommer med et andet eksempel som også undrer Partiii Naleraq.

- Vedrørende lufthavnsaftalen og Kangerlussuaq er alt pålagt fortrolighed. Det er underligt, når man samtidig kan se, at Kangerlussuaq-delen i det danske folketing bliver behandlet i fuld åbenhed, siger IA-politikeren.