Passagerer evakueret efter røgudvikling

16 passagerer blev søndag eftermiddag evakueret fra en passagerbåd til Arktisk Kommandos inspektionsfartøj Knud Rasmussen.

Knud Rasmussen rykkede søndag ud til en passagerbåd, der havde kaldt hjælp på grund af røgudvikling.
Offentliggjort

Røgudvikling ombord på en mindre passagerbåd førte søndag eftermiddag til SAR-operation ved Nuuk.

Vagtchef ved Grønlands Politi, Jørgen Madsen, siger til Sermitsiaq.AG, at anmeldelsen om røgudviklingen indløb kl. 15.07.

Passagerbåden var ved sydspidsen af Sermitsiaq-øen i Nuup Kangerlua. Grønlands Politi underrettede Arktisk Kommando, og inspektionsfartøjet Knud Rasmussen sejlede til positionen.

- Der får vi flyttet passagererne til Knud Rasmussen, fortæller Jørgen Madsen.

Røgudviklingen på passagerskibet stoppede, da besætningen slukkede for motoren, og vagtchefen fortæller, at besætningen vil forsøge at sejle skibet til Nuuk ved dets egen kraft.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS