Overgang til Nemkonto: Udbetaling af månedsløn hos det offentlige er gået godt

96 procent af udbetalingerne af månedsløn via Nemkonto hos kommuner og Selvstyret er gået igennem uden problemer. Overordnet mangler knap 6.000 borgere endnu at få tilknyttet en NemKonto

En del borgere mangler endnu en NemKonto. Men digitaliseringsstyrelsen glæder sig over at langt de fleste udbetalinger er gennemført uden problemer.
Offentliggjort

5.761 borgere mangler fortsat at anvise en NemKonto, men hos det offentlige som overgik til NemKonto-systemet den 12. august, der går det godt. Digitaliseringsstyrelsen glæder sig over, at langt størstedelen af medarbejderne i Selvstyret og kommuner allerede har anvist en NemKonto. Ved den seneste udbetaling, som er månedsløn hos kommuner og selvstyret har 96 procent modtaget løn uden problemer.

- Udbetalingerne via NemKonto-systemet er gået godt. De fleste borgere var hurtige til at anvise en NemKonto, da kampagnerne og information om NemKonto begyndte at køre i foråret, siger styrelseschef i Digitaliseringsstyrelsen Katrine Hjelholt Nathanielsen i en pressemeddelelse.

Seks store udbetalinger

Siden det offentlige overgik til at udbetale via NemKonto-systemet er der kørt seks store udbetalinger. Tabellen nedenfor viser hvilke udbetalinger det drejer sig om, og hvor mange procent af dem der blev udbetalt til, hvor der endnu ikke er anvist en NemKonto.

  • 14-dages løn hos kommuner 13%
  • 14-dages løn hos Selvstyret. 6%
  • Månedsløn kommuner 6%
  • Månedsløn Selvstyret 2%
  • Overskydende skat i 2022 7%
  • Overskydende skat før 2022 24%

- Kommunerne, andre udbetalende enheder og bankerne har gjort det virkelig godt og hjulpet de borgere, der ikke havde modtaget deres udbetalinger, siger Katrine Hjelholt Nathanielsen.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer borgere, der endnu ikke har anvist en NemKonto op at klare det før næste udbetaling. En bankkonto skal anvises som NemKonto mindst fem bankdage før en udbetaling fra den offentlige myndighed.

Borgere, der har oplevet manglende udbetalinger skal henvende sig til den gældende offentlige myndighed, oplyser digitaliseringsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS