Overblik: Coronadødstallet i Norden nærmer sig 5000

Det seneste døgn er 50 personer i de nordiske lande døde på grund af coronavirus. Langt de fleste i Sverige.

Offentliggjort

Det samlede antal døde i de fem nordiske lande som følge af coronaviruspandemien er natten til fredag oppe på 4983.

Det er en stigning på 50 siden natten til torsdag. Døgnet forinden var der 95 i dødsfald i Norden.

Med et samlet befolkningstal i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island på 27,3 millioner svarer det samlede antal dødsfald til 18,3 per 100.000 indbyggere.

Hverken Færøerne eller Grønland har registreret dødsfald relateret til Covid-19.

Her er de akkumulerede dødstal frem til 01.00 torsdag. Tallet i parentes er dødstallet per 100.000 indbyggere. Der kan være forskel på landenes opgørelsesmetoder, hvorfor sammenligninger bør tages med forbehold.

  • Sverige: 3871 døde (37,8). 40 døde på 24 timer.
  • Danmark: 561 døde (9,7). 7 døde på 24 timer.
  • Finland: 306 døde (5,5). 2 døde på 24 timer.
  • Norge: 235 døde (4,4). 1 død på 24 timer.
  • Island: 10 døde (2,7). 0 døde på 24 timer.

Kilder: Johns Hopkins University, Styrelsen for Patientsikkerhed, Landslægeembedet i Grønland.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS