Annonce
Otte drabs-efterforskninger i 2022: Tærer på politiets ressourcer
Drabsefterforskninger kræver et omfattende og øjeblikkeligt politiarbejde, og derfor kan det mærkes hos Grønlands Politi, at der indtil videre har været otte forbrydelser i 2022, som er kategoriseret som drab, forklarer politimester. Qasigiannguit-sag vækker særlig opsigt.
I 2022 er der sket flere drab end normalt her i landet. Her tæt på årets slutning fortæller politimester Bjørn Tegner Bay, at politiet i 2022 har opstartet otte egentlige drabsefterforskninger.
Annonce
Han understreger, at det i sidste ende er domstolene, der afgør, om politiet kan bevise, at det rent faktisk er et drab, der er sket.
Otte drabssager er dog umiddelbart et højt tal. Ifølge politiets årsstatistik har der været anmeldt mellem tre og seks drab årligt siden 2017, og de ekstra drabssager kan i den grad mærkes hos politiet, fortæller politimesteren:
- Det har meget stor betydning. Naturligvis især for den lokale politistation, hvor det foregår. Selvfølgelig er der forskel på, om det er i Nuuk eller et mindre sted, men for vores ressourceforbrug af politifolk og i anklagemyndigheden, der har drabssagerne meget stor betydning, siger han og fortsætter:
Har konsekvenser for andre sager
- Også for vores overordnede ressourceforbrug har det stor betydning, om der er fire eller otte drabssager. Navnlig når drabssagerne foregår uden for Nuuk, hvor vi bruger ret meget tid og ret store ressourcer bare på at transportere os frem til stedet - på chartring af helikoptere chartring af fly. Men selv i Nuuk er det enormt tidskrævende.
Politimesteren fortæller, at drab er den ultimative forbrydelse, og derfor sættes mange ressourcer ind i opklaringen:
- Spor har det også med at blive kolde. Vi kan ikke bare sætte en eller to mand på opgaven og så til gengæld give dem et år til at klare det. Det skal håndteres hurtigt, siger Bjørn Tegner Bay, der også oplyser, at det store arbejde med drabssager også har betydning for andre sager, som bliver skubbet i baggrunden:
- Vi har også andre sager, som vi troede, vi ville have færdiggjorte, men som stadig ligger på skrivebordet, fordi dem, der sidder med sagen, er blevet bedt om at arbejde med en drabssag i stedet, siger Bjørn Tegner Bay.
Vurderer ikke det er en generel tendens
Politimesteren tvivler dog på, at om det høje antal drab er udtryk for en generel tendens, hvor vi vil opleve flere drab i Grønland:
- Hvis man skal sige noget om, hvorvidt niveauet for antallet af drab i Grønland er stigende eller faldende, bliver vi nødt til at se en række år ud i fremtiden. Om tallet er fem eller otte - tre sager fra eller til kan være en tilfældighed. Det er det, jeg hælder til, at det er, siger Bjørn Tegner Bay og begrunder:
- Det bygger jeg på, at antallet af voldssager i 2022 ser ud til at være faldet i forhold til 2021. Drab kan jo ses som en voldssag med en meget meget alvorlig følge. Derfor er teorien, at volds- og drabstal bør følges nogenlunde ad over tid. Disse forbrydelser foregår ofte i de samme miljøer og af de samme årsager. Det er ikke videnskab, men det er min fornemmelse, der bygger på min erfaring.
Qasigiannguit-sag vækker opsigt
I forhold til om det er noget specielt ved årets sager, så fremhæver politimesteren den seneste sag fra Qasigiannguit, hvor en 61-årig mand blev skudt og dræbt.
- Sagen fra Qasigiannguit er usædvanlig, fordi den foregik på åben gade. Det er sket tidligere, men de fleste drab i Grønland bliver begået i private hjem, siger Bjørn Tegner Bay.
Den 61-årige, der blev dræbt, kom kørende på en ATV på åben gade, da han blev skudt. En 17-årig ung mand er blevet tilbageholdt i surrogat sigtet for drab i sagen.