Oprindelige folk i Geneve

FN's Ekspert Mekanisme for Oprindelige Folks Rettigheder holder i disse dage deres andet årlige møde i FN bygningen i Geneve.

Tirsdag den 11. august holdt formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, tale for mødedeltagerne i FN's Ekspert Mekanisme for Oprindelige Folks Rettigheder. Foto Leiff Josefsen.
Offentliggjort

FN's Ekspert Mekanisme for Oprindelige Folks Rettigheder holder i disse dage deres andet årlige møde i FN bygningen i Geneve. Ekspert mekanismen er et FN organ som består af fem udvalgte personer som har speciel viden om sager vedrørende oprindelige folk.

Over 400 deltagere fra forskellige oprindelige folk fra hele verden deltager i dette møde, som afsluttes fredag den 14. august. Fra Grønland deltager Sara Olsvig, som er ansat i ICC, og Hjalmar Dahl, som er medlem af ICC's rådgivende gruppe vedrørende FN sager.

– Emnet for dette års møde i Ekspert Mekanismen er uddannelse. Under mødet er vigtigheden af uddannelse blevet påpeget. Mange oprindelige folk rundt omkring i verden har stadig begrænset adgang til uddannelse og det er derfor blevet debatteret hvordan man forbedrer forholdene for oprindelige folk verden over, skriver medlem af ICCs rådgivende gruppe vedrørende FN sager, Hjalmar Dahl, i en pressemeddelelse.

Under mødet har flere oprindelige folks organisationer udtrykt et ønske om, at man også gennem FN forbedrer uddannelsesforholdene for oprindelige folk.

Powered by Labrador CMS