se billeder
Nyt billardbord og computerudstyr hitter i Kullorsuaq
Børn og unge nyder godt af bedre forhold i ungdomsklubben i den nordlige bygd nord for Upernavik
Lige før sommerferien fik ungdomsklubben i Kullorsuaq et tiltrængt ansigtsløft, da der ankom nye møbler til klubben, som har til huse i den gamle skole. Møblerne skulle ellers komme i efteråret 2013, men de sidste to skibe kunne ikke komme til Kullorsuaq cirka 300 kilometer nord for Upernavik på grund af issituationen.
- NunaFonden har været storsindet og givet tilskud til at købe nye møbler som sækkestole, sofa, reoler, stole og borde. Men det, brugerne ventede mest på, var computerudstyr og et billardbord, beretter Birgitta Kammann, som er fritidsleder i Kullorsuaq.
- Billardbordet er den helt store attraktion og bliver flittigt brugt. Men brugerne af klubben er også meget glade for endelig at have et værelse med sofa og sækkestole, hvor de kan hygge sig og snakke sammen. Klubben bruger jo de meget nedslidte lokaler fra den gamle skole, da der ikke er andre muligheder, fortæller fritidslederen, som sammen med indbyggerne i Kullorsuaq inderligt ønsker sig nye lokaler.
Se to billeder under denne tekst