Nye både til politiet leveres i juni
Halvdelen af alle politiets operationer til søs er SAR-operationer. Det giver behov for nye og hurtigere både til politiet
I slutningen af juni modtager Grønlands Politi den første af fem nye patrulje- og udrykningfartøjer. Hermed er det slut med tre af de fire velkendte Sisak-kuttere, der har tjent Grønland siden 90’erne, skriver Sermitsiaq.
De nye patruljebåde er hurtigtgående indsatsfartøjer, som med en marchfart på 25 knob er betydeligt hurtigere end Sisak-bådene, der går 10 til 11 knob.
Ændringerne i politiets maritime beredskab blev besluttet i 2019 efter en forudgående analyse af behovet, fortæller politikommissær Carl Sværd, Grønlands Politi.
Frem i en fart
– En rapport fra Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd viste, at næsten halvdelen af alle SAR-operationer involvererede nødstedte skibe på under 30 fod. Det er netop situationer, hvor farten er afgørende for at redde liv. Samtidig har politiet en lang række indsatser i bygder og mindre byer, hvor det er vigtigt at komme frem i en fart, siger Carl Sværd til Sermitsiaq.
Læs hele artiklen i ugen Sermitsiaq: