Ny ydelse vil koste 17 millioner kroner

Det forventes, at en ny såkaldt jobsøgningsydelse vil øge selvstyrets årlige udgifter med et millionbeløb. Der er forventes dog et fald på omkring 40 ledige, hvilket vil give en besparelse på omkring fem millioner kroner.

Mandag præsenterer naalakkersuisoq Mimi Karlsen forslaget om at indføre en såkaldt jobsøgningsydelse.

Leiff Josefsen

Thomas Munk Veirum

Offentliggjort onsdag 23. mar 2022 06:44

Som en af de første opgaver på forårssamlingen førstebehandlede politikerne i Inatsisatut mandag en reform af systemet om offentlig hjælp og arbejdsmarkedsydelse.

Annonce

Reformen består af to lovforslag, hvor det ene handler om indførelsen af en ny ydelse kalde jobsøgningsydelse, der skal erstatte arbejdsmarkedsydelsen.

Det er hensigten med reformen, at der skal komme en større tilskyndelse til at komme i arbejde, hvis man er arbejdsløs. Det skal ske ved, at ydelsen reguleres ned jo længere man får den.

Ledighed nedbringes med 40 fuldtidsledige

Den nye ydelse er dog også højere og kan fås i længere tid, og derfor forventes jobsøgningsydelsen at koste landskassen omkring 17 millioner kroner i ekstra udgifter om året.

Kort om jobsøgningsydelsen

Satsen foreslås at blive 90 procent af SIK mindstelønnen i de første 26 uger.

Får man jobsøgningsydelse skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet herunder: tage imod relevant anvist job, jobtræningstilbud, opkvalificering (f.eks. PKU), søge relevante stillinger samt overholde indkaldte møder fra Majoriaq, mv.

Hidtil har lønmodtagere ved uforskyldt ledighed med videre under visse betingelser haft ret til arbejdsmarkedsydelse i op til 13 uger. Herefter har borgeren været henvist til at søge offentlig hjælp.

Den nye jobsøgningsydelse vil ikke have nogen tidsmæssig begrænsning, og det er heller ikke et krav, at den ledige er lønmodtager. Det er istedet en betingelse, at den ledige er jobparat.

Jobsøgningsydelsen vil blive reduceret, alt afhængigt af hvor lang tid man har været jobsøgende.

Kilde: Naalakkersuisut

Der fremgår af materialet til lovforslaget.

Nogle af penge forventes at kommet ind igen, fordi forslaget ventes at nedbringe ledigheden med cirka 40 fuldtidsledige. Det vil give en besparelse på fem millioner kroner, og bringer altså den samlede regning for jobsøgningsydelsen ned på 12 millioner kroner årligt.

Efterlyser finansiering

Netop den øgede udgift til landskassen blev påtalt under debatten om forslaget mandag, hvor Anna Wangenheim fra Demokraatit gjorde opmærksom på problemet:

- Selvom der kommer flere i arbejde er der stadig et minus. Hvor vil naalakkersuisut finde de manglende 12 millioner kroner, lød et af spørgsmålene fra Anna Wangenheim til Mimi Karlsen.

Mimi Karlsen svarede dog ikke på, hvor Naalakkersuisut vil finde pengene henne i finansloven. Hun henviste til, at forslaget er en vigtig prioritet for Naalakkersuisut:

- Det er mange penge

- Ja, det er mange penge, men det, der er vigtigt for Naalakkersuisut, er, at mennesker betragtes som værdifulde, og at de som medborgere skal skabe værdi.

- Vi ønsker flere i arbejde, lød det fra Mimi Karlsen.

Lovforslagene om jobsøgningsydelsen og offentlig hjælp skal nu behandles i Familieudvalget.

samfund politik