Ny Naleraq-formand: Vi skal kæmpe for bedre trivsel for borgerne

Sermitsiaq.AG har talt med den nye formand for oppositionspartiet Naleraq, Pele Broberg.

Naleraqs nye formand Pele Broberg
Offentliggjort

Pele Broberg blev valgt som ny formand for Naleraq efter partiet holdt generalforsamling lørdag.

Det bliver en tung arv at løfte efter Hans Enoksen, siger den nye formand for partiet.

- Jeg har siden 2018, da jeg blev valgt ind første gang, kæmpet sammen med Hans Enoksen på forskellige sager. Der er nogen, der har påstået, at jeg har haft til hensigt at blive formand for nogle år siden. Det er ikke rigtigt. Det har aldrig været min tanke, at blive formand. Derfor var det rørende, at blive indstillet som formand, siger han til Sermitsiaq.AG.

Tæt samarbejde med afdelinger

Pele Broberg er klar til at føre den politik videre, som er blevet grundlagt af nu den tidligere formand.

- Bedre trivsel for borgerne skal vi arbejde hårdt for. Her vil vi have indflydelse, så hverdagen for borgerne bliver bedre. Vi skal have tæt dialog med vores afdelinger på kysten, hvor Knud Fleischer skal have ansvaret for den politiske organisation i kysten, siger han, og fortsætter:

Stort ansvar

- Generalforsamlingen beviste, at vi står stærkt sammen, hvilket var rørende at føle. Nu er overgangen igangsat, og vi skal fortsætte arbejdet, som Hans Enoksen kan være tryg ved. Jeg har fået et kæmpe ansvar, og ser frem til arbejdet, lyder det fra Pele Broberg.

Her er den nye bestyrelse i Naleraq:

  • Formand: Pele Broberg
  • Næstformand: Jens Napaattooq
  • 2. næstformand: Knud Fleischer
  • Kasserer: Kiista Fencker
  • Sekretær: Paneeraq Olsen

Bestyrelsesmedlemmerne Mette A. Hammeken og Juno Berthelsen blev således valgt ind i det daglige arbejde partiet, mens Anthon Frederiksen og Nukanunnguaq K. Svendsen blev valgt som bestyrelsesmedlemmer.

Powered by Labrador CMS