Annonce
Ny lov skal bremse borgeres galoperende gæld til det offentlige
En ny model for beregning af underholdsbidrag vil betyde, at borgere i lavindkomstgrupper, skal betale en mindre del af bidraget selv. Modellen skal bremse stigningen i borgeres gæld til det offentlige.
Borgernes gæld til det offentlige er vokset gennem adskilllige år, og den største post i gælden er ubetalt underholdsbidrag.
Annonce
Gælden for ubetalt underholdsbidrag opbygges ved, at kommunerne er forpligtede til at udbetale underholdsbidraget, hvis en forælder, der ikke bor sammen med sit barn, ikke er i stand til det.
På den vis opbygger forælderen, der ikke kan eller vil betale, måned for måned gæld til kommunen. Pr 1. februar 2020 havde kommunerne ubetalt underholdsbidrag til gode hos borgere for hele 413 millioner kroner.
Det svarer til 30 procent af borgernes samlede gæld til det offentlige, fremgår det af lovforslaget, som Naalakkersuisut har sendt i høring.
Skyldnere analyseret
I forbindelse med lovforslaget har Naalakkersuisut analyseret på, hvem det er, der kommer bagud med betaling af underholdsbidrag. I nedenstående skema kan man se, hvem skyldnerne i 2020 var.
Der var 1.982 personer som havde et skyldigt underholdsbidrag – Kujalleq Kommune indgår ikke i opgørelsen, hvorfor det reelle tal for 2020 er højere:
Naalakkersuisut gør i forslaget opmærksom på, at 1.354 borgere eller 68% af skyldnerne havde en indkomst under 300.000 kr.
Derfor arbejdes der i lovforslaget en ny model, hvor der er et minimums underholdsbidrag på 200 kroner om måneden, som en forælder skal betale den forælder, der bor sammen med barnet. En borger kan slippe med minimums underholdsbidraget, hvis vedkommende tjener under 100.000 kr. årligt.
Minimums underholdsbidrag på 200 kr.
Ved indkomster over 100.000 kr. årligt optrappes det bidrag, som forælderen skal betale jf. nedenstående skema:
Som det også fremgår af skemaet vil det offentlige miste indtægter ved den nye ordning.
Samlet set vurderes den ordning at ville koste 7,8 millioner kroner årligt. Naalakkersuisut vurderer dog, at flere vil tage arbejde, fordi de ikke bliver trukket i løn, da der ikke vil blive opbygget gæld til det offentlige i samme omfang som nu.