Ny film bryder tabu
»Det skjulte ansigt« handler om seksuelle overgreb mod børn

En ny undervisningsfilm »Det skjulte ansigt« gør op med et tabubelagt emne i Grønland: De seksuelle overgreb mod børn.
Filmens to hovedpersoner er en grønlandsk kvinde i 40’erne, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og psykolog Conni Gregersen, som forklarer nogle af de psykiske mekanismer bag reaktionerne hos et barn, udsat for misbrug.
Filmen henvender sig især til fagfolk, som arbejder med børn, og til uddannelsesinstitutioner, som uddanner for eksempel lærere, politifolk, sygeplejersker og socialpædagoger.
Filmen »Det skjulte ansigt« kan købes hos Paarisa/Afdeling for folkesundhed.
Prisen for filmen og et arbejdshæfte er 250 kroner, som bliver sat ind på en konto.
Salget af filmen, som handler om det at være barn og seksuelt misbrugt, skal finansiere anden del af »Det skulte ansigt‹, som handler barnets voksenliv i skyggen af det seksuelle misbrug.
Filmen er instrueret af Kristin Hauksdottir og produceret af Ruth Montgomery-Andersen.