Ny Brugseni udsat for indbrud

Tirsdag morgen er der blevet anmeldt et indbrud i Brugseni Nuukullak.

Offentliggjort

Brugsenis nye butik på Nuukullak i Nuuk er blevet udsat for indbrud natten til tirsdag,

Det oplyser vagtchef Malik Olesen.

Vagtchefen fortæller, at indbruddet er anmeldt lidt over klokken 06 tirsdag. Det er endnu ukendt, hvor meget og hvad der er blevet taget i forbindelse med indbruddet.

Malik Olesen siger videre, at man er i gang med at lave en opgørelse, og at politet har noget overvågning fra butikken, som politiet kan arbejde ud fra i efterforskningen.

Mobiltelefoner stjålet i Qaqortoq

Mandag var Brugseni udsat for et indbrud et andet sted i landet - nemlig i Qaqortoq. Her blev der stjålet flere mobiltelefoner.

Her oplyser vagtchefen, at man via vidneforklaringer og efterforskning har fundet frem til tre formodede gerningsmænd, som er blevet sigtet for indbruddet.

Politiet søger stadig en fjerde person, som skal afhøres i forbindelse med efterforskningen af indbruddet i Qaqortoq.

Powered by Labrador CMS