Ny ansøgningsfrist for tilskud til sociale formål

Se de forskellige muligheder for tilskud til sociale formål

Familiecenteret i Paamiut. Rapport viser, at familiecentrene er bedst til at løse børns og unges problemer. Der er mulighed for at søge om driftstilskud. Foto: SermitsiaqAG
Offentliggjort

Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling oplyser, at der er ny ansøgningsfrist for tilskud til sociale formål for 2013. Ansøgningsfristen er flyttet fra 15. marts til 15. december.

Tilskuddene drejer sig om ’Særlig indsats for børne- og unge området’ og ’Særlig indsats for personer, der har været udsat for seksuelt misbrug’, hvor man kan søge om tilskud til driften. Desuden kan man søge om tilskud til ’Forebyggende virksomhed’.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra departementet.

Det kan du søge om
Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling kan yde tilskud til forskellige formål.
Til disse formål er der en driftsbevilling:
- Familiecentre
- Familiehøjskoler
- Kursus for vordende forældre
- Tiltag for plejefamilier

Der er også driftsmidler til:
- Aktiviteter til forebyggelse af seksuelt misbrug, samt til behandling af voksne med senfølger og tilbud til krænkere

Desuden er der mulighed for tilskud til:
- Forsøgsordninger med sociale formål
- Særlige socialpædagogiske tilbud, herunder væresteder
- Oplysningsvirksomhed om sociale vanskeligheder hos udsatte grupper
- Landsdækkende frivillige organisationer indenfor socialområdet
- Krisecentre
- Skoleféordning

Powered by Labrador CMS