Nuuk går på nødforsyning tirsdag

Nuuk skal igen forsynes fra nødelværket i morgen tirsdag. Det sker fordi, Nukissiorfiit har konstateret tre yderligere brud i transmissionslinjen til Buksefjorden. Det er planlagt og byrde ikke volde problemer, melder Nukissiorfiit.

Offentliggjort

Der er konstateret tre yderligere, overfladiske brud på den allerede beskadige transmissionslinje mellem Nuuk og Buksefjorden. Det er blevet konstateret ved dagens helikopterinspektion af transmissionslinjen.

Allerede i morgen skal disse brud repareres, og Nuuk skal derfor forsynes fra nødelværket ved Nordhavnen. Det oplyser Nukissiorfiit i en pressemeddelelse.

- Disse brud har ikke været synlige i forbindelse med den seneste reparation, da kablet på dette område har været dækket af et tykt lag is. Denne is er, siden den udførte reparation, smeltet så bruddene er blevet synlige og der er altså ikke tale om, at den udførte reparation er brudt op, forklarer Nukissiorfiit.

- Nukissiorfiit vil reparere bruddet i morgen, hvilket betyder at forbindelsen til vandkraftværket afbrydes midlertidigt, lyder det.

Nuuk skal derfor forsynes fra nødelværket ved Nordhavnen.

Volder ingen problemer

I slutningen af november var der en større strømafbrydelse i Nuuk, der varede i 18 timer. I den tid var nettet også nede.

Men det bliver ikke tilfældet denne her gang, forsikrer Nukissiorfiit.

- Der er tale om en planlagt nedlukning af vandkraftværket og Nukissiorfiit forventer ikke nogen forstyrrelser af forsyningen til byen mens arbejdet pågår, forsikrer Nukissiorfiit.

Bruddet i transmissionslinjen er midlertidig repareret frem til sommeren 2022. Her forventer Nukissiorfiit, at den endelig reparation vil blive gennemført.

Indtil da er der iværksat helikopterinspektioner af transmissionen hver 14. dag og efter hver storm, så mulige mindre brud kan blive observeret og repareret, før de kan udvikle sig og give anledning til kortslutning og afbrydelse af strømforsyningen, oplyser Nukissiorfiit.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS