Nuuk: Der asfalteres som aldrig før
Forvaltningen for Anlæg og Miljø vil stå og mangle 15 millioner kroner, hvis politikerne i kommunalbestyrelsen i hovedstadskommunen ikke godkender to tillægsbevillinger.
Forvaltningen har opdaget, at man i forbindelse med en større reorganisering og indførelse af nye regnskabsprincipper og kontoplan står og mangler 11,6 millioner kroner for at kunne betale hver sit resten af året.
De 11,6 millioner kroner vedfører ressortområdet Drift og Miljø, mens anlægsafdelingens driftsramme mangler 3,4 millioner kroner.
Drænet
Drænet i kommunekassen modsvares til dels af andre konti, hvor besparelser, takstforhøjelser og ekstraordinære indtægter for Asfaltværket har givet kommunen flere indtægter end beregnet.
Forskellige takstforhøjelser giver ekstra 3,8 millioner kroner i kommunekassen, mens eksterne asfaltordre har været så store på grund af den store byggeaktivitet i kommunen, at man har fået et overskud på 2 millioner kroner.
Besparelser
De resterende 800.000 kroner er kommet via besparelser og en vakant stilling i forvaltningen.