Det Arktiske Ocean er afgørende for klima, miljø, økonomi og sikkerhed, men vi mangler viden om de store forandringer, der sker i havet disse år. Det skal nyt kæmpeprojekt lave om på.
Norges forskningsskib Kronprins Haakon, som får en central rolle i projekt Arctic Ocean 2050. Isbryderen er udstyret med 15 laboratorier og en fjernstyret ubåd, der kan dykke 6.000 meter ned under Ishavet.Foto: Det Norske Polarinstitut
Opvarmningen af Arktis sker gennemsnitligt fire gange så
hurtigt som på resten af jordkloden.
Og det er noget, der kan mærkes i Det
Arktiske Ocean, også kendt som Ishavet.
Opvarmningen af Arktis sker gennemsnitligt fire gange så
hurtigt som på resten af jordkloden.
Annonce
Og det er noget, der kan mærkes i Det
Arktiske Ocean, også kendt som Ishavet.
Arctic Ocean 2050's 6 fokusområder
Ifølge projektets hjemmeside kan det inddeles i seks
fokusområder på tværs af de 18 involverede forskningsinstitutioner:
· Globale drivkræfter og feedback:
Undersøgelse af samspillet mellem globale tendenser, dynamikker og processer
samt de igangværende naturlige og politiske forandringer i Arktis.
· Det Arktiske Oceans forandring:
Undersøgelse af, hvordan oceanet bliver forvaltet i dag, og hvordan det
forandrer det sig. Derudover skal der gives bud på kort- og langsigtede
fremtidsscenarier og konsekvenserne de regionale forvalteres behov.
· Pludselige forandringer og ekstreme
hændelser: Karakterisering af naturen og effekten af pludselig forandringer
og ekstreme hændelser i både naturlige og politiske systemer. Dette skal give
indblik, i hvordan man kan afbøde og tilpasse sig hændelserne og
forandringerne.
· Mennesker og et blåt Arktisk Ocean:
Vurdering af fremtidig menneskelig aktivitet, risikoen ved det og presset på
økosystemet. Dette skal føre til guidelines og vidensbaseret rådgivning til
bæredygtighed.
· Fremskridt i modellering og observation:
Udnyttelse af fremskridt inden for modellering og observation og forbedre evnen
til at monitorere, observere og forudsige forandringer i oceanets systemer.
· Det Arktiske Oceans udviklingsveje:
Udvikling af scenarier for fremtidens Arktiske Ocean, som kan bruges til
politisk implementering.
Kilde: Arctic Ocean 2050 / UiT Norges arktiske
universitet
Det forventes isfrit om sommeren inden for 25 år. Det kommer
til at få omfattende konsekvenser for biodiversitet, globale klimaforandringer,
erhvervsliv, handel og sikkerhed. Men ifølge forskere ved vi stadig alt for
lidt om Det Arktiske Ocean til at kunne forudsige og foregribe forandringerne. Det
vil nordmændene nu lave om på.
Derfor har den norske regering valgt at skyde én milliard
norske kroner i forskningsprojektet Arctic Ocean 2050, hvor 18 norske
forskningsinstitutioner med forskellige fokusområder skal undersøge havet og
forandringerne fra en lang række vinkler.
- Det her er muligvis den største klimaforandring, moderne
mennesker har været vidne til, sagde Jørgen Berge, bestyrelsesformand for
Arctic Ocean 2050, under et kick-off-event i Tromsø.
- Nu skal der indsamles data og information, så vi bedre kan
forstå, hvad der vil ske, når oceanet forandrer sig fra hvidt til blåt.
Huller i vores viden
Arctic Ocean 2050 kommer til at berøre en lang række
forskellige forskningsemner de kommende ti år, hvor 18 norske
forskningsinstitutioner leverer forskellige bidrag. Flere af dem blev
præsenteret på Arktis-konferencen i den norske by Tromsø cirka 350 kilometer
nord for polarcirklen.
- Vi lever desværre i en tid, hvor sandhed og fakta konstant
bliver udfordret, siger Morven Muilwijk fra det norske polarinstitut.
- Vi har derfor mere end nogensinde før brug for troværdig
videnskab.
Forurening er et problem på størrelse med klimaforandringer. Det er meget mere end bare plastik i naturen
- Clare Andvik, ph.d-studerende ved Oslo Universitet
Han påpeger, at mange af de modeller, man beregner
havvandets cirkulation ud fra – hvilket spiller ind på temperaturer og vejr
over hele kloden – er »baseret på meget geografisk begrænset og forældet data.«
- Det observationsarbejde, der bliver lagt op til i Arctic
Ocean 2050, vil forhåbentlig hjælpe med at udfylde nogle af de huller.
Plante- og dyrelivet i Arktis kommer også til at forandre
sig drastisk efter at have tilpasset sig isen. Og det starter allerede lavt i
fødekæden.
- Havis-alger er en vigtig base i fødekæden i Arktis, men vi
ved faktisk meget lidt om organismen, forklarer Zoe Koenig, postdoc ved UiT
Norges arktiske universitet i Tromsø.
Zoe Koenig, postdoc ved UiT Norges arktiske universitet i Tromsø, på ekspedition i Arktis.Foto: Facebook
Havis-alger, der er mindre end sandkorn, lever af sollys og
næringsstoffer på undersiden af isen ved polerne. De bliver blandt andet spist
af små krebsdyr, som bliver spist af fisk, der bliver spist af sæler og så
videre.
- Der har tidligere været svært adgang til at forske i
arktiske organismer. Vi mangler stadig forståelse af, hvor algernes næring
kommer fra, og hvordan de udvikler sig i forskellige miljøer. Så hvad betyder
det, at isen forsvinder, og der kommer nye arter til? Det er noget af det, vi
gerne vil finde ud af.
Kanariefuglen i kulminen
Arctic Ocean 2050 ser ikke kun på klimaforandringer, erhverv
og geopolitik. Forskerne vil også undersøge, hvad der sker i havet, når
mennesker sender mere og mere forurening ud i naturen.
- Forurening er et problem på størrelse med
klimaforandringer. Det er meget mere end bare plastik i naturen, siger Clare
Andvik, ph.d-studerende ved Oslo Universitet.
- Vi udsender tusinder af usynlige kemikalier, der kan give
kræft, svække immunsystemet, påvirke hormoner og endda forgifte vores hjerner.
Og det er overalt omkring os, også et så uberørt sted som Arktis.
Hun sammenligner Arktis med en kanariefugl i kulminen: Et
tidligt advarselssystem, hvor mange af effekterne fra forurening kan
registreres tidligt.
- Et eksempel er spækhuggeren, der lige nu har et tusind
gange højere niveau af kemisk forurening i kroppen end mennesker, siger hun.
Klimaforsker Morven Muilwijk og Zoe Koenig, postdoc ved Norges arktiske universitet i Tromsø i gang med at sætte udstyr ned i isen, som måle styrken og retningen på havstrømmene under Ishavet.Foto: Trine Lise Sviggum Helgerud / Norsk Polarinstitutt
- Forskning viser, at halvdelen af spækhugger-unger dør på
grund af forurening, som de får direkte fra deres mor. Toprovdyr som
spækhuggeren er første indikator på forureningen i økosystemet.
Arctic Ocean 2050 er planlagt til at køre i ti år frem til
2036.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.