Nordisk Råd: Formandskab skal deles med Grønland og Færøerne
Når Danmark i det nye år overtager formandskabet i Nordisk Råd, så skal formandskabet deles med Grønland og Færøerne. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det stigende fokus på Arktis får nu også et meget konkret aftryk i arbejdet i Nordisk Råd.
Efter nytår overtager kongeriget Danmark formandskabet i rådet. I praksis kommer det til at betyde, at minister for nordiske samarbejde, Mogens Jensen kommer til at dele formandskabet med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og den færøske minister Kaj Leo Holm. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Der bliver behov for, at vi fortsat er en stærk stemme i Europa. Det gælder også for ligestillingen. Forsvarspolitisk lever vi i en tid med et aggressivt Rusland og et USA, som fjerner sig fra Europa med den nuværende præsident derovre. Og et Arktis, som får en større og større geopolitisk betydning. Alt det gør, at Norden har behov for at stå stærkere sammen. Og finde sammen i forhold til at formulere fælles løsninger, siger Mogens Jensen til Kristeligt Dagblad.