Annonce
Nedbrud på Internettet
Den grønlandske del af internettet, der kører via ADSL-forbindelse, var ude af drift i flere timer fredag eftermiddag. Årsagen til fejlen er endnu ikke fundet.
- Hele Grønland har været ramt, og nedbruddet har ramt både den ind- og udgående trafik på internettet, forklarer Teles informationschef Malinannguaq Marcussen Mølgård.
Annonce
Hun tilføjer, at Tele har måttet få hjælp fra leverandørerne for at få systemet op at køre.
Årsagen til nedbruddet, der begyndte klokken 13.27, er dog endnu ikke fundet. Men klokkken 16.25 var systemet oppe at køre igen.