Nato-mission og trilaterale forhandlinger skal løse konflikt om Grønland

Nato har lanceret missionen ”Arctic Sentry”, der består af en række militære øvelser samt overvågning, der skal styrke sikkerheden i Arktis. Det oplyser Nato i en pressemeddelelse. 

Der er tale om en vedvarende mission, der på sigt betyder, at Nato får styrkemål for Arktis, og således kan øge antallet af fly, skibe og ubåde i området. En lang række lande som Danmark, Norge, Finland og Canada er allerede i gang med en oprustning i området. 

Arctic Sentry ledes af Natos fælles styrkekommando Joint Force Command Norfolk, der betegnes som broen mellem Nordamerika og Europa, der skal forsvare det geopolitiske strategiske område mellem de to kontinenter. 

Beslutningen kommer officielt som følge af Ruslands militære aktivitet i Arktis og Kinas stigende interesse for området, men uofficielt som følge af de spændinger, som USA's præsident, Donald Trump, har udløst med sit krav om ejerskab over Grønland. 

En eskalerende krise

Ifølge mange Nato-lande, så har der længe været en interesse for, at Nato øgede sin tilstedeværelse i Arktis. Derudover har Trumps interesse for Grønland haft potentiale til at udvikle sig til en eksistentiel krise for Nato.

– Hele Grønlands-spørgsmålet var jo inde i et spor, der eskalerede dag for dag. Med Natos involvering blev der sat en ramme op, der kan håndtere de sikkerhedspolitiske spørgsmål og som kunne standse eskaleringen af krisen. Samtidig foregår der de trilaterale forhandlinger i arbejdsgruppen bestående af USA, Grønland og Danmark, siger Jon Rahbek-Clemmensen med henvisning til de aktuelle forhandlinger på embedsmandsniveau om USA’s strategiske interesser og militære tilstedeværelse i Grønland. 

Uklar amerikansk linje

 Tager det noget af presset af Grønland og Rigsfællesskabet, at Nato har sat en ramme for håndtering af sikkerheden i Arktis samtidig med at der foregår de her forhandlinger i arbejdsgruppen? 

– Ja, det gør det bestemt. Vi er nu inde i et spor, der handler om at finde et kompromis. Men USA kan stadig eskalere situationen, da den amerikanske linje er noget uklar. Når man for eksempel hører den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio, så er han mere pragmatisk og interesseret i at finde fælles løsninger end præsident Trump, der bliver ved med at sige, at han vil have suverænitet over Grønland, siger Jon Rahbek-Clemmensen med henvisning til, at Trump så sent som fredag den 13. februar til pressen foran Det Hvide Hus sagde, at USA lige nu forhandlede om Grønland, og ”at Grønland kommer til at ville have os”. Dagen efter på Valentine’s Dag lagde Det Hvide Hus et billede op af Grønland i et hjerte med teksten: ”Det er tid til, at vi definerer vores situationship”. 

Et situationship betegner et romantisk eller seksuelt forhold mellem to personer, der ikke er kærester. 

– Så vi er bestemt ikke ude af skoven endnu, siger Jon Rahbek-Clemmensen, der vurderer, at USA formentlig vil fortsætte med at lægge pres på Grønland og Danmark for på den måde at stå bedre i forhandlingerne. Men vi er et bedre sted i dag, end for en måned siden. Næste udfordring for Grønland og Danmark er at passe på, at man ikke giver USA for meget i forhandlingerne. 

Forhandlinger om øget tilstedeværelse

Præsident Trumps udgangspunkt er, at han ønsker at købe eller overtage Grønland. Kan han ikke få det, vil han formentlig gå efter en aftale, der giver USA mere militær og økonomisk adgang til Grønland samtidig med, at det holder Kina og Rusland på afstand. 

– Der kunne både være tale om konkrete tiltag som øgede danske militære investeringer i Grønland, men der kunne også være tale om, at USA ønskede at Grønland meldte ud, at de ikke vil samarbejde med Kina i fremtiden, eller at de for eksempel vil stramme deres investeringsscreeningslov, så den i højere grad tilgodeser USA’s interesser. Men det kunne også være i form af en videreudvikling af baseaftalen fra 1951, der på en eller anden måde kan give USA en oplevelse af, at de får mere militær eller økonomisk adgang til Grønland, siger Jon Rahbek-Clemmensen.