KULTURFORSKELLE UDFORDRER
– Når en grønlandsk kvinde siger: ’Av!’ så er det: ’AAAAAAAV!’
Kulturelle forskelle kan resultere i, at grønlandske kvinder ikke får den hjælp og støtte, de har behov for og ret til i det danske sundhedsvæsen i forbindelse med deres graviditet. Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder på baggrund af en ny undersøgelse.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der kommer større opmærksomhed på behovet for tolkebistand, bedre kommunikation og mulighed for bisidder for patienter i det danske sundhedsvæsen med grønlandsk baggrund.
Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Når en grønlandsk kvinde siger: ’Av!’ så er det: ’AAAAAAAV!’ Udtalelsen kommer fra en grønlandsk kvinde på baggrund af hendes oplevelse med det danske sundhedsvæsen under en fødsel.
Kvinden er én af syv kvinder og seks erfarne tolke, som medvirker i en undersøgelse udført af Institut for Menneskerettigheder i Danmark. Undersøgelsen har til hensigt at belyse grønlandske kvinders møde med det danske sundhedsvæsen.
Kvinden forklarer i undersøgelsen om sin oplevelse, at hun undervejs til fødegangen blev overhalet af en dansk kvinde:
– Hun skriger og skriger og nærmest skubber mig til side, for hun skal i hvert fald komme først. Og hun kommer så ind, og jeg bliver gelejdet hen til et venteværelse imens, beskriver den grønlandske kvinde, som må tage til takke med at blive placeret i et venteværelse.
Da kvinden kort efter undersøges af en jordemorder, går det op for personalet, at hun faktisk er i fødsel:
– Hun (jordemoderen, red.) siger så lidt panisk: ’Vandet er gået, men du ligner ikke en, der er i fødsel. Du er otte centimeter åben, du skal ind og føde NU! Hvorfor sagde du ikke, at det gjorde ondt?’ Men det gjorde jeg. Jeg sagde, at det gjorde ondt. (…) Jeg tror, at det er en kulturforskel, som er vigtig at have øje for, som går på, at når en grønlandsk kvinde siger: ’Av!’ så er det: ’AAAAAAAV!’ (…)
Kvindens beskrivelse af sin oplevelse er som nævnt én ud af syv, som har udtalt sig til undersøgelsen, foruden seks erfarne tolke.
På baggrund af interviews med de medvirkende er Institut for Menneskerettigheder kommet frem til en række konklusioner og anbefalinger, som kan forbedre forholdene og bidrage til, at grønlandske kvinder får en bedre behandling.
Blandt andet bør ansatte i det danske sundhedsvæsen lære mere om, hvad der er karakteristisk ved kommunikation med patienter med grønlandsk baggrund – for eksempel at smerte udtrykkes forskelligt.
Instituttet vurderer også, at der er behov for ekstra uddannelse om de rettigheder, grønlandske kvinder har som følge af at tilhøre et oprindeligt folk, ligesom der bør være skærpet opmærksomhed på, at patienter med grønlandsk baggrund ofte har behov for tolkebistand. Også selv om de behersker dansk i en vis udstrækning:
– Det er vigtigt at sikre, at sundhedsprofessionelle under deres uddannelse modtager undervisning, der styrker deres kompetencer i mødet med patienter med grønlandsk baggrund, udtaler Tine Birkelund Thomsen, der er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.
Hun siger videre, at undervisningen bør omfatte viden om kommunikation, grønlandsk kultur og identitet samt det historiske magtforhold mellem Grønland og Danmark.
Hele undersøgelsen kan læses på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside.