Nalik Ventures er overbevist: Ny leder vil bidrage til vækst og udvikling

Nalik Ventures A/S har ansat Edvard Lyberth-Mørch som leder af selskabets serviceafdeling. Han glæder sig til at blive en del af arbejdet.

Offentliggjort

Selvstyrets erhvervsfremme-selskab Nalik Ventures A/S har påbegyndt en omfattende digitalisering for at øge virksomhedens effektivitet og produktivitet.

I den forbindelse har selskabet valgt at ansætte Edvard Lyberth-Mørch som leder af serviceafdelingen. Det oplyser Nalik Ventures i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at det er nødvendigt at styrke supportorganisationen for at kunne levere en endnu bedre service til Grønlands iværksættere.

- Vores strategi indebærer en organisatorisk styrkelse af kerneforretningen, supportfunktioner og samarbejdet med erhvervshusene og partnerskaberne, skriver chefkonsulent Gorm Geisler Vold, som er begejstret Edvard Lyberth-Mørchs tiltrædelse.

Vækst og udvikling

Nalik Ventures er dedikeret til at rådgive og finansiere både iværksættere, nyopstartede virksomheder og veletablerede virksomheder.

Edvard Lyberth-Mørch tiltræder som leder 1. august.

- Jeg ser frem til at påbegynde arbejdet og bidrage til at fremme iværksætteriet herhjemme, siger Edvard Lyberth-Mørch og tilføjer:

- Virksomheden har allerede givet udtryk for, at der er spændende nye initiativer på vej, og jeg glæder mig til at være en del af dette arbejde.

Med Edvards indsigt og den styrkede supportorganisation er Nalik Ventures ifølge chefkonsulenten overbeviste om, at selskabet vil kunne levere endnu bedre tjenester til Grønlands iværksættere og bidrage til vækst og udvikling af erhvervslivet i regionen.

Powered by Labrador CMS