NAKUUSA afholder seminar om børns rettigheder

NAKUUSA holder i dag lørdag et seminar for alle kommuner og andre relevante organisationer og beslutningstagere for at styrke børns ret til at ytre sig om deres fremtid.

Offentliggjort

Børn skal høres når de ytrer sig om deres fremtid. Derfor afholder NAKUUSA et seminar for at styrke børns ret til at ytre sig. Og det er artikel nummer 13 i Børnekonventionen: Friheden til at udtrykke sig og til information, der står på dagsordenen under dagens seminar.

- Vi i Unicef synes, at det er vigtigt, at børn altid skal have en platform til at ytre sig om deres egne meninger og om deres egne fremtid. Derfor ser vi dette seminar som en god måde at styrke børnenes ret, da de er det relevante steder, hvor børn bør høres, siger programchef i UNICEF, Sara Olsvig til Sermitsiaq.AG.

Departementet for sundhed og departementet for uddannelse, alle kommuner, MIO og medlemmer af Børnenes Råd fra flere steder deltager under seminaret, hvor også børn, der tidligere har deltaget i NAKUUSA-topmøder kommer og fremlægger om deres muligheder for at ytre.

Seminaret vil foregå i Hotel Hans Egede mellem klokken 9 og 15, i dag lørdag den 1. juni.

Vigtigt med Nakuusaaqqat

Sara Olsvig ser gerne, at nakuusaaqqat, som alle i landet har, bliver styrket, så børnene også har mulighed for at tilkendegive deres meninger ved relevante debat om deres forhold.

Men også projektleder i Nakuusa, Najaaraq Møller mener, at Nakuusa og skolernes Nakuusaaqqat er vigtige i beslutningsprocesser.

- Man sikrer fremtiden ved at deltage i demokratiske beslutninger og ved at involvere sig i samfundet. NAKUUSA har gode erfaringer med at arrangere børnenes topmøder. Der ser vi altid hvorledes deltagende børn får udviklet en større viljestyrke. Når børn bliver hørt, får lov at deltage, når man taler med dem og giver dem gode værktøj, så blomstrer de op, og man får lyst til at give alle børnene denne oplevelse, og det er derfor meget vigtigt at de voksne giver børnene denne mulighed, siger hun i en pressemeddelelse.

Alle kommunerne har nu underskrevet en samarbejdsaftale med NAKUUSA og næsten alle kommunerne har fået et Børneråd, så børnene i hele landet får bedre mulighed for at blive hørt.

Powered by Labrador CMS