LIVEBLOG

Naalakkersuisut præsenterer finanslovsforslag

Torsdag formiddag præsenterer Naalakkersuisut sit udspil til finansloven 2027.

- TAAK skal selv sørge for, at rammebeløbet rækker for hele tilskudsåret, understreger naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (IA).
Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (IA) præsenterer torsdag Naalakkersuisuts udspil til næste års budget for landskassen.
  • Færre bidrager til økonomien

    Thomas Veirum

    Aqqaluaq B. Egede lægger ud med at pointere, at det er vigtigt for Naalakkersuisut, at Grønland som samfund står sammen i en udfordrende tid.

    Egede nævner udenrigsfronten, hvor han uden tvivl henviser til Donald Trumps ønsker om at overtage Grønland.

    – Det er meget vigtigt at stå sammen, siger han og fortsætter:

    – Vi skal stå sammen, og vi skal blive respekteret og have kræfter til at indgå i fællesskaber rundt om i verden. Når vi er uenige, skal vi snakke om det og ikke skabe splid.

    Herefter går han over til selve finanslovsforslaget, og her fremhæver han, at der er kommet flere udgifter på ældreområdet, samt at det kan mærkes at færre er i den arbejdsdygtige alder.

    – Økonomien er afgørende, og vi skal have en lov i balance, siger Aqqaluaq B. Egede.

  • Naalakkersuisoq har indkaldt til pressemøde

    Thomas Veirum

    Kl. 10.00 vil naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), præsentere finanslovsforslaget for 2027.

    Naalakkersuisuts udspil vil danne grundlag for de kommende forhandlinger med partierne samt behandlingen i Inatsisartut.

    I denne artikel kan du følge nyt fra pressemødet.

Powered by Labrador CMS