Annonce
Naajaq Seafood solgte rejer med listeria
Supermarkederne Bilka og Føtex har solgt rejer, hvor der nu er konstateret listeria.
Leverandøren Naajaq Seafood oplyser torsdag i en pressemeddelelse, at man har konstateret listeria i håndpillede rejer. Rejerne er kaldt tilbage fra butikkerne.
Annonce
Det drejer sig specifikt om rejer af mærket "Princip", der er produceret 26. august og udløber 4. november.
Rejerne har været solgt i supermarkedskæderne Bilka og Føtex. De er produceret i Polen for Salling Group.
Symptomerne for listeria er blandt andet influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og eventuelt mave- og tarmproblemer.
I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.
Forbrugerne rådes til at smide produktet ud eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.